Anmeldelse: The Black Phone

Længe ventet gyser blander overnaturlig uhygge med 70ernes “stranger danger”

 

Jeg har længe ventet på horrorfilmen The Black Phone fra Blumhouse Productions, som indeholder både Ethan Hawke, kidnapninger og gys. Filmen så fremragende ud i traileren, og hvis du har set Ethan Hawke i Sinister, er forventningerne høje. I går tog jeg derfor glad til forpremiere, bevæbnet med Pepsi Max, popcorn og slik. 

 

Handling

I The Black Phone møder vi drengen Finney (Mason Thames) og hans søster Gwen (Madeleine McGraw), der bor med deres alkoholiske far i et familiekvarter i slut 70’erne. Kvarteret mister hurtigt sin halvkedelige hverdagsstemning, da unge drenge begynder at forsvinde én efter en. Det eneste spor er sorte balloner på gerningsstedet. Finney mister sine venner, der i stedet erstattes af “Missing”-plakater, og pludselig bliver han selv det næste offer. Et stort cementrum med kun en madras og en mystisk sort telefon, der ringer, selvom den ikke er sat til, er nu hans frygtindgydende fangekælder.

Imens har Gwen drømme, som ingen tror på, om de bortførte drenge. Kan hun mon drømme sig til, hvor hendes bror er?

 

 

Anmeldelse

The Black Phone er en film, der fint falder ind i rækken af solide gysere fra Blumhouse Productions. Den har dog kun elementer af gedigen uhygge og fremstår ellers mere som en thriller eller dramafilm. Historien rammes ind af ungdomslivet i slut 70’erne med alt, hvad det indebærer af teenageforelskelser, kliker og mobning. Der er en doven og tryg genkendelighed i den setting, så du som seer indledningsvist når at læne dig lidt tilbage. Trygheden forvandles dog hurtigt, da vi bliver mindet om, at 70’erne også var seriemordernes gyldne årti med “børnelokkere”, skumle varevogne og “stranger danger”.

Der er autentisk 70’er/80’er stemning, som er populær i bl.a. Stranger Things og Fear Street, og vi får 3-4 intense jumpscares, som fik fire voksne mænd til højre for mig til at råbe-skrige af chok. 

 

 

Skuespillet er troværdigt, særligt Madeleine McGraw som den badass søster Gwen. Også Ethan Hawke, The Grabber, gør det forrygende med det, han har at gøre med. Hans karakter er noget begrænset bag sin maske og til tider Darth Vader-agtige vejrtrækning, men han er uhyggelig, ondskabsfuld og lidt ynkelig. En måske lidt stereotyp fremstilling af “film-skurken”, men det fungerer altså.

Jeg stemmer for flere gysere med Ethan Hawke og flere gysere med 70’er og 80’er vibes. Jeg gik fra biografen med tanken, at The Black Phone sagtens kunne have holdt min interesse i en time mere, til trods for dens længde på 2 timer. Det er stort, når man er over 30 og får ondt i ryggen bare af at hoste.

The Black Phone efterlader dig med mange ubesvarede spørgsmål – særligt omkring den mystiske sorte telefon, der ringer trods klippet ledning samt The Grabbers baggrund. Det trækker dog ikke ned, snarere tværtimod. For hvem ved egentligt, hvad der driver alle gyserfortællingers “boogiemen” – og hvem ved, om de bor lige nede ad gaden? 

 

 

IMDB: The Black Phone

The Black Phone har premiere d. 24. juni 2022.

 

Mia N