De sidste uger har stået i arbejdets og træthedens tegn, men der har stadig være mange glædesskabende øjeblikke
I ånden af at Planteværk handler om hverdagslivet med alt, hvad det indebærer af både fantastiske oplevelser og mere kedelige dage som udtrættet introvert, er det vigtigt også at skrive om de uger, hvor det mest spændende sker inde i hovedet og ikke ude i verden.
Jeg har arbejdsmæssigt haft for travlt med mange forskellige opgaver, men jeg har på samme tid haft en succesoplevelse i at være lidt bedre til at mærke efter og tage den med ro, når jeg kan mærke, det går for stærkt på arbejdet.
Mit fokus har over det sidste år især været på work-life balance, og at jeg jf. indlægget ”Fuck mine begrænsninger” ofte mærket en grad af udbrændthed, der går hånd i hånd med min passion og mit engagement. Jeg er hele tiden min egen vagthund ift. at bemærke og reagere på det, selvom det er med en vis grad af frustration, at jeg gør det.
Jeg går derfor med tanker om at gå ned på 30 timer, og jeg har også sagt nej til flere opgaver på arbejdet. Det er svært for mig at sige nej, fordi jeg har verdens mest spændende arbejde, og jeg også er god til det – men jeg er også god til at gå over egne grænser. Jeg træner at gøre noget ved det, men det er en langsommelig og kontinuerlig proces.
Mine vagthundsplaner kombineret med et par afbud fra patienter gav mig tid til at nyde mine frokoster på arbejdet med mine kolleger. Jeg er et sted i mit arbejdsliv, hvor jeg kan lide ALLE mine kolleger, og det er faktisk virkelig stort. Når jeg tænker på alle tidligere jobs, har der altid været mindst én Karen (nu er der en kollega, der rent faktisk hedder Karen, men hun er genial og kommer snart tilbage fra barsel). Vi har kunnet spise frokost udenfor i det gode sensommervejr, og vi har de bedste samtaler om alt fra de serier, vi ikke vil være ved, at vi ser (Virgin River) til et eller andet psykologisk begreb.
Gåtur i Ørstedsparken
Smukke Ørstedsparken på en sensommerdag
Fordi arbejdet har været presset, og mine introverte advarselslamper har blinket i takt med bassen fra ”Blow my whistle”, har jeg holdt min fritid relativt planfri. Det ELSKER jeg! At scanne min fremtidige weekend eller uge og blive bevidst om, at jeg ikke har planer, er næsten lige så godt, som cheesecake smager. Jeg har gået ture, hørt podcast og set virkelig mange film (i går så jeg 4 gyserfilm på én dag. Jeg skal nok skrive om de gode herinde). Jeg har været ude i naturen og plukket blomster, og så har jeg hygget med mine 4 grise (marsvin).
Kornblomst selvpluk ved Utterslev Mose
Balou og Lady Brumbas er faldet helt ind i rutinen, som om de altid har boet her, og Lama og Bagel er det bedste makkerpar. Balou besøger dem nogle gange, og efter de første fem minutters voldtægtsforsøg er overstået, så passer han lige ind hos dem også. Forleden fulgte Bagel efter ham en hel aften, mens han gik blandt mit tøj, som jeg var ved at sortere på gulvet.
Jeg har også handlet ind i en grønthandler her på Nørrebro til grisene og jeg, og for 92kr fik jeg ca. et helt fyldt køleskab og muligheden for at lave de lækreste frokoster til mig selv. Det er utroligt, hvor meget bedre en dag er, når der er god frokost!
Tapas a la Mia
Jeg har været på kursus i én uddannelse og online supervision i en anden, og jeg er lidt kursusmættet, men til gengæld fik jeg på kursus i fredags både gulerodsjuice, vegetarsandwich og croissant, og i dag har jeg lavet en dej klar til boller, mens jeg på Teams har drøftet psykologiske systemer ift. compassion focused therapy med min supervisionsgruppe.
Jeg gad virkelig godt kunne arbejde hjemme altid, men det ville være lidt svært at få set mine patienter. Og nok bare andre mennesker generelt, da jeg ville blive en introvert huleboer. Til gengæld ville min livsglæde skyde endnu højere i vejret. Forslag til fremtidigt job med mulighed for hjemmearbejde modtages gerne. Hvis det på en eller anden måde indebærer at spise slik og se Dr. Phil, er det endnu bedre.
Selvforkælelse på kursus
Smuk morgen på Dronning Louises Bro før kursus ved Nørreport
I denne uge skal jeg sætte en loppestand op hos Kirppu i Herlev, og jeg skal have læst lidt op på mit Thai hjemmearbejde fra sidste år (før corona), da jeg starter op til Thai undervisning igen i næste uge. Jeg glæder mig!
Kryds venligst fingre for, at det ikke bare er mig og 5 gamle mænd med thai-koner (igen).
Sortering til loppemarked. Balou synes, vi skal beholde denne kurv.
Så er der sorteret til loppestand. Eller sorteret og sorteret… Så er det smidt i en bunke!
God uge derude og khop-khun-kha!
Mia N
3 reaktioner
Jeg arbejder mellem 20-30 timer om ugen, og er helt sikkert min egen vagthund i den retning. Frihed og fritid gør mig altid gladere end mere på lønkontoen, og jeg kan nu også rigtig godt lide mit job og kollegaer.
Men intet slår tid med dem jeg elsker, at kunne trække vejret helt ned i maven og at sove uden et vækkeur vækker mig 😍.
– A
Hvor er det rart at høre! Jeg har faktisk lige siddet til aften og arbejdet på et indlæg omkring at gå ned på 30 timer, og hvad det mon kan ændre for mig. Der vil jeg også efterspørge erfaringer fra andre. Dejligt at høre dine tanker 🙂 hvis jeg økonomisk kunne klare det, ville jeg også gerne endnu længere ned!
Årh, at sove uden et vækkeur. Det bliver ikke bedre.
“Hvorfor flytter du alle de lækre plastik snacks fra gulvet…? Dem skal vi beholde lige her jo. NEJ MIA DU MÅ IKKE GIVE DET TIL ANDRE DET ER MINE TING”