Planter og alt det andet "værk",
der interesserer mig

Filmanbefalinger: Greenland og In the Tall Grass

To ganske gode film til din næste filmaften

 

Greenland (2020)

Genre: Action, drama, thriller

Kan ses på: Blockbuster (til leje), C More, Viaplay (til leje)

IMDB: Greenland

 

 

Jeg kan ikke ret godt lide Gerard Butler, da han altid spiller den samme karakter i alle film, og jeg var derfor også sikker på, at Greenland var endnu en ”livvagt for præsidenten/car chase-stop nu med at prøve at være Liam Neeson, det er kun ham, der mestrer det-film”. Men da Greenland havde fået en ganske okay IMDB score, afprøvede jeg den. Det ér lidt en film af ovenstående forventede karakter, men da Gerard Butler er en familiefar i en almindelig familie, og temaet også er lidt anderledes, nemlig en komet, der er på vej mod jorden, var den faktisk overraskende god!

Jeg synes stadig ikke, Butler spiller overdrevent godt, men han lever op til det forventede, og jeg er en sucker for dommedags- eller virusfilm. Jeg synes, at frygten og desperationen spilles ganske realistisk, og den er bestemt værd at se, hvis man er til genren.

 

 

 

In the Tall Grass (2019)

Genre: Horror, mystery, sci-fi

Kan ses på: Netflix

IMDB: In the Tall Grass

 

 

In the Tall Grass starter på den klassiske ungdomsgyserfilmsmåde (flot ord), med en gyserscene for derefter at klippe til to unge mennesker, der kører bil og har livet foran sig. Det er bror og søster, og de er på ven hen til en vigtig aftale. Søsteren er gravid, og de må derfor stoppe undervejs, da hun skal kaste op. De stopper ved en stor mark med højt græs, og de begynder at høre en hjælpråbende stemme inde fra græsset. En lille dreng, der lyder fortvivlet og ikke kan finde ud. De beslutter sig for at hjælpe ham og ender i en uhyggelig, overnaturlig overraskelse, som jeg ikke vil spoile her.

Filmen er intet mesterværk, men jeg var alligevel positivt overrasket. Jeg elsker film i den genre (unge mennesker, der træffer dårlige beslutninger, kombineret med uhygge og mord på mord. Fremragende), og jeg synes ikke, der laves så mange af dem længere.

Se den uden for høje forventninger, og du vil være underholdt hele vejen igennem.

 

 

 

 

Mia N

image_print

DEL

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede indlæg

Mia N

Plantenørd, bonderøv og amatørblogger

Jeg hedder Mia, er 36 år og oprindeligt nordjyde. Jeg bor nu på Nørrebro i Købehavn på femte år med mine marsvin, kreative projekter, utallige planter, og jeg elsker det. 

Her deler jeg de ting, der optager mig, og som gør mig glad: alt fra planter og oplevelser i Danmark til gyserfilm og test af virkeligt underligt slik.

Velkommen!

Mia N

jeres favoritter
Udforsk
Støt planteværk (reklamelinks)

miasplantevaerk@hotmail.com

søg på bloggen
Søg