Hvad er root rot (råd i rødderne)?
Og hvordan forhindrer du det?
Rødder på stueplanter er generelt lyse i farven og solide i konsistensen, lidt som hård gummi. Det kan du fx se, hvis du nogensinde har fået en stikling på en plante. Hvis den er sund, vil der være små rødder i en hvid eller lys brunlig farve.
Hvis derimod har en plante, hvor du opdager, at rødderne er anderledes både i farve og konsistens, er der ofte tale om mistrivsel og muligvis det, vi kalder ”root rot” eller på dansk råd i rødderne. Her vil rødderne være mørke eller helt sorte i farven, og de kan være skrøbelige at røre ved og ofte vandede, ”mushy” i det. Ofte kan råd i rødderne også spottes ved, at plantens blade begynder at få store gullige eller brune plamager og enten rådne eller visne.
Det betyder, at rødderne og dermed også planten er ved at dø.
Hvorfor rådner rødderne?
Ofte vil råd være forårsaget af overvanding. Det kan både opstå ved, at du har vandet for hyppigt og for meget, at du ikke har et drænhul i din potte, så planten står og sopper i overskydende vand, eller at jorden, du bruger, er for tung og lukker af for ilt.
Når rødderne ikke får nok ilt pga. for meget vand omkring dem, kan de ikke optage de næringsstoffer, planten har brug for. Fugtigheden giver ogs optimale betingelser for svampesygdomme i rødderne, som stille vil overtage hele planten. Rødderne er som plantens organer, og når disse bliver syge, gør selve planten det også.
Hvad kan du gøre, hvis du opdager råd i rødderne?
Hvis alle rødder er mørke, bløde og ”splattede” i konsistensen, er det desværre for sent. Say your goodbyes.
Hvis du derimod kan få øje på nogle rødder, der ser sunde og lyse ud, er der håb. Skær de ødelagte rødder af helt op til de sunde rødder. Det virker voldsomt, men det er lidt som at amputere en fod, så slangegiften eller zombieinfektionen ikke når at inficere hele personen.
Fjern jord omkring rødderne, tør dem godt af, hvis de er våde, og udskift din jordblanding til en lettere og mere veldrænende jord – fx en med lecakugler, perlite og kokosmuld i. Skift til en potte med et drænhul i. Vand kun meget lidt efter jordskifte og lad derefter planten (og dermed rødderne) tørre ud. Hold helt igen med vanding, indtil de øverste 3 cm af jorden er helt udtørret. Fjern også de grimme blade.
Hvis planten står til at redde, skal du nemlig have stoppet spredningen af råd ved at skabe et nyt, mere tørt miljø for rødderne. Lad herefter planten være og bed en stille bøn.
Held og lykke!
Mia N