80’er inspirerede outfits
Hvis du som jeg har en garderobe, der består næsten 100% af genbrugstøj, så er vil jeg advare dig om, at det er svært ikke at gå ned af den sti, hvor man til sidst ligner noget fra en amerikansk 80’er sitcom.
Jeg er heldigvis glad for det look, men jeg har også haft mine øjeblikke, hvor jeg tænkte, at jeg virkelig lignede Amanda Peets rolle som Betty Broderick i Dirty John uhyggeligt meget. På den dårlige måde (det er altså ufrivilligt, at jeg har samme frisure som hende. Mit hår har fået en uvelkommen bundesliga-vibe pga. afblegning i 3 år.).
Amanda Peet i serien Dirty John – Betty Broderick
Forleden stod jeg og sorterede i min garderobe, og jeg fandt så meget tøj, som var taget lige ud af Dollars. Meget af det er mit yndlingstøj. Det sidder godt, er farverigt og en lille smule over the top. Jeg bliver glad af det.
Her er en lille tidsrejse i min garderobe.
Rød mønstret kjole fra Hello Vintage
Min elskede lilla retrojakke fra Hello Vintage. Den er gigantisk, og derfor poserer jeg, som om jeg har mavepine. Tights fra H&M.
En af mine absolut yndlingskjoler fra Veras loppemarked under buen. Den passer godt til Abba-hår.
To forskellige farverige skjorter, som kan matches med ALT
Hvor rammer jeg mest 80’er viben?
En reaktion
Den jakke er så firser! Elsker den 🙂