et bondegårdsliv i storbyen

Naturvin og skæv italiener

Jeg var forrige sommer på date med en italiener, som jeg havde skrevet med i nogle uger. Han var sjov, intelligent, berejst og et eller andet biolog-ish (planter!). 

Vi mødtes i Ørstedsparken på en sommerdag. Jeg har datingangst og var ved at omkomme af usikkerhed på vej derhen, men jeg klarede den og fandt ham siddende på et tæppe i solen, helt idyllisk.

Det første lidt underlige var, at han havde lavet en gigantisk tærte og taget den med, og han spiste rigtig meget af den hele tiden (med hænderne) og spurgte også mig, om jeg ikke ville have noget. Jeg ville gerne lige hilse og have en samtale i gang, før jeg spiste den her halvfremmedes mands tærte, så jeg sagde pænt nej tak. Han havde taget naturvin med og holdt en utrolig (utrolig!) lang enetale omkring vinen, og hvorfor den var fantastisk. Hvis der er nogen derude, der finder smagen af benzin med rådne bær fantastisk, så ja, okay. 

 

Jeg prøvede gentagne gange at få en samtale i gang med ham. Det var jo det, vi var der for. Men han svarede meget vagt og filosofisk hele tiden. Hvis jeg spurgte ind til hans familie, kunne han, med Joey fra Friends fart-smelling udtryk, svare: hvad ér en relation overhovedet? For derefter at spise mere tærte på en underlig voldsom måde.

Han stillede ikke mig et eneste spørgsmål, og jeg følte mig mere og mere ubehageligt tilpas. Det opfattede han og begyndte at sige, at jeg var meget mere stille end ventet. Jeg svarede, at jeg faktisk ikke var stille af natur, men at han gjorde mig ubehageligt til mode.

Det kunne han ikke forstå. Hvorefter han satte italiensk musik på sin telefon og sang med på nummeret i de FULDE 2-3 minutter, mens han intenst kiggede mig i øjnene. Er I klar over, HVOR LANG TID 2-3 MINUTTERS ITALIENSK SANG AF FREMMED MAND I ØRSTEDSPARKEN ER?

 

Jeg har meget lidt tålmodighed med at være i situationer, jeg ikke bryder mig om, men da jeg er meget hurtig til at skære potentielle bejlere fra, prøvede jeg virkelig at give ham en chance og holde ud lidt endnu. Det MÅTTE være skjult kamera. 

Men da han begyndte at tale om hash, og jeg så spurgte, om han egentligt var skæv lige nu, og han svarede ja, der sagde jeg pænt farvel. Jeg efterlod ham med sin tærte-munchies og sin indbildskhed – og havde grineflip på cyklen hele vejen hjem.

 

Jeg fortryder hverken daten, eller at jeg afbrød den. Jeg fortryder dog, at jeg ikke smagte den tærte.

Den så sgu god ud.

 

Mia N

 

Bonusinfo: min akavede date er med i podcasten “Nu snakker vi om det”, afsnit 6, 22. april 2020. 

 

DEL

Del på facebook

4 reaktioner

  1. Fuck. Man ved jo ikke om man skal græde eller grine… 😳😳😳 Jeg er virkelig glad for, at du gjorde det sidste 😁

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede indlæg

Cold fish in bed

Samtaler med de sidste 3 mænd, jeg kort har skrevet med på Tinder:   Mig: Hey X, how are you?

Mere

Snif til mit hår

”De er altså ikke ret gode”, lød det hviskende ovre fra reolen med vitaminer. Jeg stod i Bilka Ishøj med

Mere

Mia N

Psykolog, bonderøv og amatørblogger

Jeg hedder Mia, er 34 år og oprindeligt nordjyde fra Hjallerup og Aalborg. Jeg bor nu på Nørrebro i Købehavn på tredje år med mine to marsvin og ca. 60 planter og elsker det. Jeg er uddannet psykolog og arbejder i psykiatrien. 

Her deler jeg de ting, der optager mig, og som gør mig glad.

Mia N

jeres favoritter
Udforsk
Støt planteværk (reklamelinks)

miasplantevaerk@hotmail.com

søg på bloggen