Planter og alt det andet "værk",
der interesserer mig

Opskrift: Squashdeller

Opskrift på vegetariske frikadeller

 

Jeg har for nyligt været på rov i min kollegas have, og hun var så sød at lægge 4 gigantiske squash til mig. For en vegetar er det en fed gevinst, da squash er én af de grøntsager i madlavning, der kan give lidt umami. 

En sød kvinde på IG skrev og spurgte, om jeg havde prøvet at lave squashdeller, og det havde jeg ikke. Opskrift opnået, madlavning opstartet, konklusion: de er sygt gode!

De har en god smag og er virkelig lette at lave. Jeg har fået lov at dele opskriften med jer. Hun skrev de ingredienser, der skulle bruges, og herunder er så mere præcist, hvor meget jeg har brugt af hver. Det handler om at tilpasse opskriften til lige præcis din smag.

 

 

I opskriften er der til ca. 10 squashdeller. 

Forberedelsestiden er ca. 5 minutter, stegetid også 5 minutter.

 

INGREDIENSER

  • 2 alm. størrelse squash (eller 1 giga, som jeg har brugt)
  • 1-2 løg
  • 1-2 fed hvidløg
  • 1 chili (kan udelades)
  • 4 æg
  • 2 dl havregryn
  • En god håndfuld ost (jeg har bruget revet mozzarella, men brug endelig det, du har. Jeg tror, de vil være rigtig gode med hytteost også.)
  • Krydderier (jeg har brugt timian, hvidløgspeber, lidt paprika og chili)
  • Salt, peber

 

Du kan også sagtens tilsætte andre grøntsager, du har liggende.

 

 

FREMGANGSMÅDE

  1. Riv squash på rivejern eller skær det ud i helt små/tynde stykker
  2. Læg squashen i en skål, drys med salt og bland rundt. Lad den trække i ca. 10 min og hæld så væsken fra (vigtigt – ellers kan dellerne ikke hænge sammen og bliver mere som røræg end frikadeller)
  3. Skær løg, hvidløg og chili ud og bland det i sammen med alle de andre ingredienser
  4. Form dellerne, som du ønsker, og lad dem stege, til de er tilpas mørkebrune og crispy på hver side

 

De er perfekte til en god sauce eller anden snade. Jeg har dyppet mine i chiliaioli og tomatpesto.

 

TIP

Mit hår og tøj kom til at lugte som om, jeg havde arbejdet 12 timer i en grillbar, så lav evt. ikke dellerne ikke lige op til en date, medmindre du kan nå et bad (eller din date elsker lugten af løg).

 

 

God fornøjelse!

 

Mia N

 

image_print

DEL

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede indlæg

Mia N

Plantenørd, bonderøv og amatørblogger

Jeg hedder Mia, er 36 år og oprindeligt nordjyde. Jeg bor nu på Nørrebro i Købehavn på femte år med mine marsvin, kreative projekter, utallige planter, og jeg elsker det. 

Her deler jeg de ting, der optager mig, og som gør mig glad: alt fra planter og oplevelser i Danmark til gyserfilm og test af virkeligt underligt slik.

Velkommen!

Mia N

jeres favoritter
Udforsk
Støt planteværk (reklamelinks)

miasplantevaerk@hotmail.com

søg på bloggen
Søg