Planter og alt det andet "værk",
der interesserer mig

Plantebrevkasse: Brune pletter på Violinfigen

Spørgsmål:

 

“Hvorfor er der brune pletter på min violinfigen? Er det “visne-pletter” eller noget helt andet?”

 

 

 

Svar:

De brune pletter på din violinfigen er ikke almindelige “visne-pletter”. De sætter sig yderst på bladet og laver en brunlig, visnende kant, hvorimod dine pletter er løst spredt over hele bladet. Der er dermed ikke tale om en crispy kant på et blad, der fx er blevet solskoldet eller har fået for lav lufttfugtighed (som sker for de fleste planter).

 

Pletterne på billedet fortæller mig, at der højst sandsynligt er udviklet en svampesygdom i planten. Det sker for mange planter og skyldes generelt en ubalance i vanding. Svamp kan opstå, hvis planten er overvandet, hvis drænet ikke fungerer, hvis planten har rådnende rødder, eller hvis der er en for høj luftfugtighed og indelukkethed omkring planten. 

 

Fjern de inficerede blade og få luftet godt ud og tjekket op på din vanding (læs evt. mere om vanding her). Du kan behandle resten af planten med svampemiddel. Svampemiddel kan du købe (fx Ecostyle Svampefri), eller du kan lave det selv ved at blande 1 liter vand med 2 tsk. bagepulver. Spray hele planten (stamme og blade) med ca. 4 dages mellemrum, indtil din plante har det godt igen. Medmindre rødderne er rådnet, så skal din plante nok komme sig hurtigt. 

 

 

De bedste hilsner,

Mia N

image_print

DEL

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Relaterede indlæg

Mia N

Psykolog, bonderøv og amatørblogger

Jeg hedder Mia, er 35 år og oprindeligt nordjyde. Jeg bor nu på Nørrebro i Købehavn på fjerde år med mine marsvin og utallige planter og elsker det. Jeg er uddannet psykolog og arbejder i psykiatrien. 

Her deler jeg de ting, der optager mig, og som gør mig glad: alt fra planter og oplevelser i Danmark til gyserfilm og test af virkeligt underligt slik.

Velkommen!

Mia N

jeres favoritter
Udforsk
Støt planteværk (reklamelinks)

miasplantevaerk@hotmail.com

søg på bloggen