Plantebrevkasse: Gode husplanter til delvis skygge
Spørgsmål:
“Jeg er lige flyttet og har et hjørne i mit hjem, hvor der ikke er meget lys. Der er et par timers lys om dagen, men ellers mest skygge. Er der en stor plante, jeg kan sætte der?”
Svar:
Hvis jeg skal finde det perfekte match til dit hjørne, vil jeg gerne vide mere om lysforholdene: er der direkte sol, når lyset rammer? Rammer lyset hjørnet nogle timer dagligt hele året rundt? Du kan eventuelt læse mere om lysforhold her og se, hvad der bedst beskriver dit hjørne.
Jeg vil alligevel gerne foreslå nogle forskellige planter, som trives i begrænset lys og delvis skygge. Det kan fx være en fredslilje, som kan findes i forskellige størrelser og farver. Den vil trives fint i et hjørne med delvis lys. Derudover: diverse palmer (fx Kentiapalme), Aglaonema, Dieffenbachia, bregner og væddeløber. Det er alle planter, som med den rette pleje kan blive store.
Derudover kan Zamioculcas (også kendt som ZZ-plante) og Svigermors skarpe tunge overleve nærmest fuld skygge.
Jeg håber, du finder lige den plante, der vil passe ind hos dig!
De bedste hilsner,
Mia N