Planter og alt det andet "værk",
der interesserer mig

Squid Game (2021): Anmeldelse

Hunger Games, Black Mirror og Saw har fået en søn –  sydkoreanske Squid Game.

 

Jeg har gået og ventet på, at dagen kom, hvor Squid Game fik premiere på Netflix. Jeg var opslugt af Alice in Borderland, der kom tidligere på året, og Squid Game er eftersigende dens mere autentiske storebror. Konceptet skulle minde om hinanden, da de begge har fokus på personer, der pludselig befinder sig i et makabert spil, hvor de udfordres det etiske dilemma om selviskhed versus altruisme. Vinderne i spillet får både en gigantisk pengepræmie, og de får lov at leve – hvorimod taberne er mindre heldige. De udvalgte spillere er alle personer med stor gæld og usympatiske handlinger bag sig, og gør dette en forskel ift. hvor stor værdi, deres liv har?

Jeg er stor fan af serier fra andre lande end USA, da især den japanske og sydkoreanske filmindustri er ved at overhale Hollywood i personportrætter og opfindsomhed i skildring af moderne teknologi og konsekvenserne deraf.

 

 

Jeg blev indledningsvist en anelse skuffet, da jeg så de to første afsnit, og faktisk spolede jeg lidt igennem afsnit to – blasfemi, jeg ved det, men jeg længtes efter at se spillene, og i stedet så jeg en langtrukken og lidt kedelig introduktion til hovedpersonen, Seong Gi-Hun (Jung-jae Lee). Jeg fandt Seong Gi-hun ret ucharmerende, og der var unødvendig meget introduktionsforspil, før vi kom til the action.

Så kom afsnit tre, og jeg blev blæst omkuld. Ligesom i Alice in Borderland er både kreativiteten, grafikken og ja, mængden af blod, imponerende. Dilemmaet i forhold til hvad et menneskeliv er værd er altid ubehageligt fascinerende, og vi ser både fjendskaber og  venskaber, der udvikler sig – særligt mellem Seong Gi-Hun og den gamle (og dermed ofte fravalgt i spillene) mand Il-Nam (Hideo Kimura). Jeg kunne blive ved med at se afsnit med flere uhyggelige spil, ligesom jeg kunne se ti Saw film mere, hvis ikke det var for det helt afsindigt dårlige skuespil.

For en serie-, gyser- og spilnørd rammer Squid Game plet. Jeg afventer spændt mere fra Sydkorea og instruktøren Hwang Dong-hyuk.

 

 

 

 

Squid Game kan ses på Netflix.

IMDB: Squid Game

 

 

Mia N

image_print

DEL

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede indlæg

Mia N

Plantenørd, bonderøv og amatørblogger

Jeg hedder Mia, er 36 år og oprindeligt nordjyde. Jeg bor nu på Nørrebro i Købehavn på femte år med mine marsvin, kreative projekter, utallige planter, og jeg elsker det. 

Her deler jeg de ting, der optager mig, og som gør mig glad: alt fra planter og oplevelser i Danmark til gyserfilm og test af virkeligt underligt slik.

Velkommen!

Mia N

jeres favoritter
Udforsk
Støt planteværk (reklamelinks)

miasplantevaerk@hotmail.com

søg på bloggen
Søg