Planter og alt det andet "værk",
der interesserer mig

Test af Coca Cola Starshine og Coca Cola Marshmello’s

To limited edition sodavand blev testet på mit hotelværelset i Bangkok

 

I Bangkok, da jeg stod svedende foran et 7-Eleven-køleskab, opdagede jeg to colaer, jeg ikke havde set før. De kom med hjem på hotelværelset sidste aften til en Planteværk-smagstest, mens jeg pakkede. Jeg vidste ikke noget om sodavandene, udover at en person på IG skrev til mig, at Starshine smagte lidt af kanel. Den anden, Marshmello’s gav associationer til noget vældig sødt – måske næsten ovre i fondant-smag, som jeg elsker – men derudover var det nærmest en blindtest.

Sodavandene kostede i Bangkok omkring 20baht, hvilket er 4 kr. Jeg ved ikke, om de er spottet i Danmark nogensinde, men her kan I læse, om de er værd at rejse til Bangkok for.

 

 

Coca Cola Starshine

Den smukke dåse med glimmer er indbydende, og farven på selve væsken er rød. Smagen er overraskende god, hvis du er til Coca Cola med et hint af julefest. Starshine er nemlig mild og smager mest af cola, men derudover er der smag af vanilje, et hint af kanel og lidt kirsebær ala Dr. Pepper. Jeg synes, den er god og ville måske købe en engang i mellem, hvis den var herhjemme. Starshine er dog ikke en hverdagssodavand, da den specielle smag hurtigt kan blive for meget. Alt i alt en middel sodavand, som får et lille ekstra popcorn-pift af mig, fordi den er ny og speciel, og jeg altid er i godt humør i Thailand.

 

 

 

Coca Cola Marshmello’s

Marshmello’s smager ikke af cola, men lidt mere af 7UP.  Jeg elsker 7UP, men ikke i forklædning som en Coca Cola. Der er herudover lidt smag af Jenka-tyggegummi og surt slik, og selvom jeg også er fan af begge de ting, fungerede det ikke vildt godt for mig i en sodavand. Smagen er lidt for speciel, måske syntetisk og mangler klassisk colasmag. Marshmello’s er hverken god eller dårlig, og jeg ville ikke købe den igen.

 

 

Har du smagt dem, og hvad syntes du?

 

Mia N

 

image_print

DEL

2 reaktioner

  1. Nej, jeg kommer aldrig langt nok væk til at smage sjov cola, gad ellers godt – men tvivler også lidt på, at jeg nogensinde render ind i noget der smager bedre end en cherry max😍😅

    – K

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede indlæg

Mia N

Plantenørd, bonderøv og amatørblogger

Jeg hedder Mia, er 36 år og oprindeligt nordjyde. Jeg bor nu på Nørrebro i Købehavn på fjerde år med mine marsvin, kreative projekter, utallige planter, og jeg elsker det. 

Her deler jeg de ting, der optager mig, og som gør mig glad: alt fra planter og oplevelser i Danmark til gyserfilm og test af virkeligt underligt slik.

Velkommen!

Mia N

jeres favoritter
Udforsk
Støt planteværk (reklamelinks)

miasplantevaerk@hotmail.com

søg på bloggen