Planter og alt det andet "værk",
der interesserer mig

Hjemmelavet insektgift til planteskadedyr

Denne insektgift virker effektivt mod både diverse bladlus, trips og spindemider.

 

Når du har mange planter, er det uundgåeligt, at de på et tidspunkt får besøg af uvelkomne gæster. Der findes utallige skadedyr, men i Danmark er de hyppigste spindemider, forskellige slags bladlus og sørgemyg. 

Du kan sagtens købe en insektgift, eller fx neemolie, som mange også bruger med succes. Så er du også sikker på, at du bruger en sundere og mindre skadelig gift, hvilket jeg er fan af.

Jeg vil helst kunne behandle mine planter med det mindst skadelige for miljøet, og det er min hjemmelavede gift ikke. Selvom det er husholdningsremedier, er det skarpe sager – sprit og sæbe. Jeg har ikke en have, og derfor kommer giften heldigvis ikke ud i jorden, men kun ud i mine potter. Hvis du har en have, og du vil behandle planter udendørs, så overvej endelig en mere miljøvenlig gift.

Jeg bruger denne gift både indendørs og udendørs på alle mine planter i krukker. Med det antal planter, jeg har, er det vigtigt, at jeg hurtigt kan lave en insektgift klar, og at den ikke er for dyr. Derfor bruger jeg husholdningsremedier, som de fleste har stående.

 

 

Du skal bruge:

  • 500 ml vand fra hanen
  • 1 spsk brun sæbe eller sæbespåner
  • 1 spsk husholdningssprit

 

Bland vand, sæbe og sprit i en sprayflaske – det kan både være en købt sprayflaske eller en tom, du har gemt. Jeg bruger alle mulige slags.

Ryst insektgiften grundigt. Spray løs!

Blandingen kan bruges både på indendørs og udendørsplanter.

(Obs. den virker ikke mod sørgemyg).

 

 

Sådan behandler du dine planter

Tag din plante og sæt den et sted, der kan klare at blive vådt, fx brusenichen eller i håndvasken.

Spray alle blade på både for- og bagside samt alle stængler – dvs. hele planten, uden at spraye direkte i jorden. Hvis planten er ramt af spindemider, er det vigtigt, at du sørger for at få blandingen på alle led og små kroge på planten, da de elsker at gemme sig her. Du kan med fordel bruge en pensel til at komme godt omkring på planten.

Lad planten stå og dryppe af i minimum 15 min. Skyl herefter hele planten med vand og lad den igen dryppe af. Sæt derefter planten på plads og gentag denne procedure med et par dages mellemrum i en til to uger. Ved tripsangreb anbefaler jeg efter første uge at gentage proceduren et par gange ugentligt den næste måned.

 

Mia N

 

image_print

DEL

En reaktion

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede indlæg

Mia N

Plantenørd, bonderøv og amatørblogger

Jeg hedder Mia, er 36 år og oprindeligt nordjyde. Jeg bor nu på Nørrebro i Købehavn på femte år med mine marsvin, kreative projekter, utallige planter, og jeg elsker det. 

Her deler jeg de ting, der optager mig, og som gør mig glad: alt fra planter og oplevelser i Danmark til gyserfilm og test af virkeligt underligt slik.

Velkommen!

Mia N

jeres favoritter
Udforsk
Støt planteværk (reklamelinks)

miasplantevaerk@hotmail.com

søg på bloggen