et bondegårdsliv i storbyen

Venner med en introvert

Definition af introverthed og råd til dig med introverte venner

Indlægget er udelukkende baseret på min mening og mine erfaringer. Introvert kan betyde noget andet for andre. Jeg deler introvert og ekstrovert ret skarpt op, men der er rigtig mange, der har træk fra begge. Det er heller ikke min intention at sygeliggøre et ganske almindeligt træk. At være introvert, ekstrovert, et sted i midten – eller overhovedet ikke at definere sig ud fra det begreb – er alt sammen helt normalt.

 

Definition

Begrebet introvert har haft og har stadig en stor betydning i mit liv, og dengang jeg opdagede det, var der noget, der faldt på plads. Introvert kan i nogles øjne måske være lidt et hokus pokus-ord, og det er ganske forståeligt. Jeg er nemlig ikke sikker på, det er evidensbaseret, selvom det er blevet et gængs og meget brugt udtryk.  

Mange forveksler introvert med genert, indelukket, tilbageholdende, ensom mv., men ordets egentlige betydning er, at den introverte person lades op af alenetid, og den ekstroverte person lades op af socialt samvær.

Det, ordet mere præcist betyder for mig, er, at jeg drænes af socialt samvær, og jeg har brug for meget alenetid for at ”lade op” igen. Det betyder ikke, at jeg er indadvendt eller genert – tværtimod vil de fleste beskrive mig som udadvendt og social. Jeg elsker at ses med mine nærmeste, at grine højt, opleve, at sige min mening (nogle gange lidt for meget), men det udmatter mig. Uanset hvor meget jeg nyder en aften med venner, så oplever jeg meget hurtigt symptomer på en slags udbrændthed, hvis jeg ikke dagen efter kan være alene. Derfor er mit liv nogle gange som et batteri på en gammel smartphone. Det aflader alt for hurtigt, nogle gange fra 100 til 10 på få sekunder, og det tager timevis at lade op igen.

 

 

Er det medfødt?

Jeg ved ikke, hvorfor nogle er introverte, og andre er ekstroverte, men der findes en sandsynlig teori. Forskning peger på, at vi som med andre personlighedstræk er født med overvejende introverte eller ekstrovert træk. Vi kan dog via vores erfaringer i livet udvikle os i den modsatte retning. En introvert af natur kan øve sig på at være mere ekstrovert og finde måder hvorpå socialt samvær ikke aflader, men måske endda lader op. 

Det handler derfor, som med de fleste psykiske emner, både om arv og miljø.

 

Anderledes

Jeg har i meget af min ungdom følt mig anderledes, fordi jeg efter en bytur eller venindeaften gik ked af det hjem. Jeg kunne ikke forstå, jeg var ked af det, for jeg havde jo hygget mig med skønne mennesker. Det var langt senere, det gik op for mig, at den tristhed egentligt var et tegn på min introverthed – at jeg havde brugt hele batteriet, og det nu var afladt, hvilket efterlod mig brugt og deraf trist og træt. Jeg begyndte at have små rutiner, hvor jeg fx gik forbi 7 Eleven og købte en hindbærsnitte kl. 4 på vej hjem fra en bytur. Nogle gange også et Se&Hør. Don’t judge me. Jeg har sjove minder om at møde mine jævnaldrende på vej hjem fra gaden i Aalborg, og de var panglestive, og jeg var ædru og gik med en kage og et ugeblad under armen.

 

 

Jeg fik de rutiner for at skabe et rum for mig selv, efter at have været social, hvor jeg kunne hygge mig og geare ned – før jeg overhovedet anede hvad introvert var.

Jeg ser min introverthed som et barometer. Jo mere social jeg har været, jo mere skal jeg være alene efterfølgende. Jeg kan gå fra at være let drænet, som kan håndteres ved, at jeg har en aften alene, eller jeg kan være så drænet, at jeg har følelsen af, jeg er ved at skrige eller give mig til at græde. Hvis sidstnævnte sker, kan det betyde, at jeg trækker mig lidt fra verden i en periode på alt fra 3 dage til 3 måneder for at komme ovenpå. Jeg er lidt som en bjørn, der går i hi. Jeg spiser også lige så meget, men det er en anden historie.

Når jeg er helt drænet, føles det som stresssymptomer. Jeg mærker uro i kroppen, anspændthed, ængstelse. Jeg bliver også meget lydsensitiv, og jeg kan fx ikke altid spise frokost med alle mine kolleger, fordi vi er for mange i ét rum, og jeg kan føle, at alle taler så højt, at jeg bliver overvældet. Jeg hader af samme grund også familiesammenkomster, bordkort (at være fastlåst i en social interaktion) og telefonsamtaler.

Derudover kan min introverte side give mig utrolig dårlig samvittighed.

 

 

Ikke altid en god ven

Jeg er nemlig ikke altid en særlig god og stabil ven grundet min introverthed, og jeg har måttet bryde med flere venner, jeg holdt meget af, fordi vi havde helt forskellige sociale behov. Hvis den ene part gerne vil ses ofte og være i hyppig kontakt, og h*n ikke forstår min introverte side, så ender jeg med at føle mig presset, forpligtet og vred. Det er ikke den bedste benzin for et godt venskab. Jeg er heldigvis meget ærlig og tydelig omkring min introverthed, og jeg forklarer altid, hvordan jeg fungerer, og at det ikke er en afvisning af dem, når jeg har brug for alenetid. Men ærligt – det må da være svært at forstå, hvis man ikke selv kan genkende det.

Jeg ville selv kunne blive ked af at få at vide, at jeg dræner en person, også selvom det ikke handler om mig personligt. Det kræver derfor nogle temmelig tålmodige personer for at være ven med en introvert. Hvis man har den tålmodighed, har man heldigvis noget godt i vente. En loyal ven, som vil fordybe sig i dig, og som virkelig gerne vil forstå dig.

 

Introvert og sensitiv

Der er forskning, der tyder på, at de introverte træk hænger sammen med at være sensitiv. At være sensitiv er igen et af de pop-ord, som kan være svære at tage ind, men det betyder, at nogle har et mere sensitivt nervesystem, og at deres sanser kan være på overarbejde. Kort sagt: de reagerer bare langt mere på stimuli. På signaler, smerte, tanker, bekymringer, minder, lyde, andres blikke.

Jeg tror, min introverthed hænger sammen med min sensitivitet, hvor jeg hele tiden opfanger subtile signaler fra andre. Jeg har heldigvis også en stor interesse i det felt og har gjort en karriere ud af det, men sociale interaktioner med andre – uanset om de er fornøjelige og/eller korte – er satans hårdt arbejde.  

Jeg beundrer de mennesker, der kan være sammen med andre og slet ikke lægge mærke til den lille trækning i mundvigen, der viser tristhed, skuldrenes anspændthed, at de taler udenom et bestemt emne, eller at deres Pepsi Max er tom, og de trænger til at få en ny.

 

Udadvendt introvert

Jeg beskriver mig selv som udadvendt introvert. Jeg er som sagt ikke hverken genert, indelukket eller tilbageholdende, men jeg lader op ved at være alene og have ro omkring mig. For mig foregår den opladning ved at sove, høre musik og podcasts, gå ture, være i naturen, skrive dagbog, lave god mad, tegne, fordybe mig i serier og bøger, meditere, dyrke yoga eller bare at sidde og glo ud i luften. Hvis jeg ser TV eller hører musik, er det ikke med særlig høj volume, og jeg læser fx ikke nyheder i de perioder.

Jeg bruger både min udadvendthed og min introverthed i mine venskaber, men også i mit arbejde. Det er min udadvendthed, der gør, at jeg elsker at tale med mennesker, være nysgerrig på dem, at de føler sig godt taget imod af mig og ved, hvor de har mig. Det er min introverthed og sensitivitet, der gør, at jeg kan mærke, hvordan de har det, og at jeg hele tiden er opmærksom på at passe godt på både andres og mine egne grænser.

 

 

Det har været afgørende for mig at forstå og acceptere denne side af mig selv. Det er jo blot et slags personlighedstræk, ligesom at jeg er et rodehoved, og jeg har temperament. Jeg har det med mig som et vilkår, der gør, at jeg skal være opmærksom på, om mit indre batteri er på 85% eller 20%. Nogle gange kan jeg ikke være så social, som jeg ville ønske, men på samme tid føler jeg mig meget sjældent ensom, da jeg elsker at være alene. De venskaber, jeg har, er også utroligt vigtige for mig og er fyldt med gensidig accept.

 

DET, IKKE-INTROVERTE KAN UNDRE SIG OVER

Den mindste lille interaktion med andre mennesker er en interaktion. Hvis jeg får besøg af nogen uanmeldt, jeg skal bestille en pizza over telefonen, eller jeg møder en gammel skolekammerat, så er det for mig at være social, og så dræner det mig. Det lyder vanvittigt, især når det kan vare 2 minutter, men det har allerede taget energi fra mig og min dag. Prøv derfor dit bedste ikke at føle dig afvist, hvis din introverte ven ikke tager telefonen eller helst vil have, at du lægger din betænksomme gave i hans/hendes postkasse i stedet for at ringe på.

Vi hader at tale i telefon, og når det ringer på døren. Jeg ved ikke præcis hvorfor, men min automatreaktion er at stirre rædselsfuldt på telefonen eller få lyst til at gemme mig under bordet. Jeg tror, det er kombinationen af, at det er noget socialt, og det samtidig fastholder mig. Jeg er heller ikke glad for, når nogle vil køre med mig på længere strækninger, hvis ikke det er nogle helt nære venner. Jeg har en bil, fordi det er et lille hjem på hjul. En lille tryg base, hvor jeg kan være alene og synge falsk med på Beyonce. At tage en GoMore må være mit værste mareridt.

Introverte har ofte et rigt indre liv, fordi de opfanger så mange signaler, og de samtidig ofte bekymrer sig af r**** til, eller de er i gang med at vurdere, hvor meget batteri, der er tilbage. Vi har brug for fordybelse med andre eller med en serie, fordi det ikke aflader os lige så meget. Vi kan blive afhængige af serier og bøger, fordi det kan føles som en dyb relation, men uden at den kræver noget af os. Bliv ikke bange for vores dagdrømmeri. Der sker sgu meget spændende derinde.

Vi er ikke altid ret gode til smalltalk og bryder os ikke om overfladiske emner. Jeg er faktisk ret god til smalltalk, men jeg finder slet ikke lige så stor værdi i det som dybe, personlige samtaler. 

Introverte arbejder ofte bedst alene. At gå på Aalborg Universitet, hvor alt handler om gruppearbejde, var en prøve for mig. Jeg er så meget mere effektiv, når jeg arbejder alene, for så bliver jeg ikke drænet af socialt samvær og kan præstere bedre. 

Vi skal helst lade op mellem aftaler, og vi er meget glade for at tage lure. Nogle gange ville det give så meget mening at se nogen lige efter arbejde, fordi personen fx bor tæt på, men det vil jeg helst ikke. At gå fra det ene til det andet uden et stop eller en lur i mellem, er bare hårdt. Jeg vil derfor helst dele min dag op i brudstykker. Arbejde, lur, 2 timer alene, se veninde, 2 timer alene, i seng.

Vi er tit gode til at være alene, fordi vi oplever det som noget positivt. Jeg tror næsten ikke, jeg er i stand til at opleve ensomhed. Hvis andre går ud fra, at jeg er ensom, og at jeg fx rejser alene eller holder jul alene, fordi jeg ikke har andre, så oplever jeg det faktisk lidt respektløst. Det er at pålægge mig nogle værdier, som jeg egentligt ikke har – fx længslen efter tosomhed. Jeg elsker at være alene, lige så meget som jeg elsker at være sammen med en god ven.

 

 

RÅD TIL DIG, DER HAR INTROVERTE VENNER

Forventningsafstem – hvad er dine sociale behov, og hvad er din vens? Hvordan kan I mødes på midten? Jeg bruger altid tid på at forventningsafstemme i starten af venskaber, samt hvis jeg skal rejse med en ven eller afsted sammen på festival. Der skal være plads til alenetid. Hvis du ville kede dig ved at være alene, så hav andre venner og bekendte, du også kan mødes med, så du også bliver ladt op (af socialt samvær).

Bliv ved med at invitere din introverte ven med til ting, selvom personen måske ofte siger nej. Vi vil så gerne inviteres og føle os velkomne, og vores nej er ikke en afvisning af jer.

Når du inviterer med, så giv plads og fortæl personen, at det er okay, hvis de ikke kan overskue det. Jeg føler meget stor kærlighed, når mine venner taler/skriver sådan til mig. Det fritager mig fra pligtfølelse og dårlig samvittighed (noget af det).

Prøv at lade være med at trække dit sociale behov, hvis det større end din vens, ned over hovedet på vennen. Skab ikke pligtfølelse eller vær klæbende – det dræber venskabet.

Lav ikke spontane eller uventede aftaler. Den introverte har brug for tid til at indstille sig på samværet og lade op inden. Uanset hvor meget du gerne vil lave surprise party for din introverte ven, så genovervej det. Jeg ville hade det.

Hellere få mennesker end mange, når I ses. Hvis jeg har en aftale med en veninde, og hun to minutter før skriver ”X og X kommer lige med”, så kan det ødelægge mit humør. Jeg er ikke stolt af det, for jeg vil jo gerne være imødekommende, og oftest er det jo kun hyggeligt, at andre er med. Men pludselig skal jeg indstille mig på, at mit batteri kommer til at blive meget mere afladt, end jeg forventede, og at min dag i morgen bliver dårlig.

Skriv i stedet for at ringe – vi har ikke lyst til at tale i telefon, i hvert fald ikke uventet, men et ubesvaret opkald kan også starte bekymringstanker eller dårlig samvittighed. Skriv først. 

Spørg ind – lad være med at formode noget eller holde det for dig selv, hvis du føler dig afvist af din introverte ven. Vi får det så dårligt med os selv, når vi sårer jeres følelser, og vi har ikke lyst til at virke afvisende. Giv endelig udtryk for dine behov, og hvordan du har det, og spørg ind til de ting, du undrer dig over.

Respekter mindre kontakt – jeg kan i perioder være meget på og fx svare på folks beskeder hurtigt. Andre gange kan der gå flere dage, måske endda op til to uger. Jeg arbejder med det, for jeg vil ikke være en dårlig veninde, men hvis en ven kan respektere det, er det guld værd.

Gå lidt tidligere hjem – hvis du har en aftale med din introverte ven kl. 18, så lad være med at blive der til kl. 3 om natten. Uanset hvor meget jeg elsker mine veninder, så løber jeg på et tidspunkt tør for energi, og jeg vil gerne nå at være alene og lade bare lidt op, før jeg skal sove. Men det kan være så svært at bede en nær om at gå.

Se det ikke som en afvisning – vi lader op, så vi har det godt og KAN se dig så meget som overhovedet muligt!

 

 

Kommenter endelig, hvad introverthed betyder for dig, eller hvad du kan undre dig over.

 

 

Mia N

 

DEL

Del på facebook

12 reaktioner

  1. Jeg har været helt opslugt af at læse dette indlæg og lært så mange ting, især at introverte ofte er sociale og ikke generte men bruger meget energi i sociale sammenhænge. Og at man kan være lidt af begge, både introvert og ekstrovert. Det er så positivt, at læse om dine erfaringer, om at det giver glæde at være social, men at man skal forstå at man kan være drænet bagefter. Jeg synes stadig, at det kan være svært at planlægge aftaler, så der ikke er for mange lige i træk eller for få. Dit skriv har inspireret mig til, at jeg skal huske at dosere og have “pauser” til gen opladning mellem de hyggelige aftaler så jeg kan nyde dem mere
    Tak for at dele ☺️

    1. Hej Ditte 🙂 hvor er jeg bare glad for sådan en kommentar! Tusind tak fordi du tog dig tid til at skrive den og for at du kan bruge mine erfaringer og tanker 🙂 Jeg synes også stadig, det er svært at planlægge en god hverdag for mig selv, hvor jeg både får set dem, jeg holder af, men jeg også har tilstrækkeligt alenetid. Det er nok en livslang opgave at arbejde med. Men ja, husk pauserne! 🙂

  2. Hej hej❤️
    Det er så mange ting der giver mening for mig nu, har bare ikke vidste, og kunne sætte ord på det.
    Tak❤️
    Kan trille en ligge tåre af lettelse🥰

    1. Hej Janne 🙂 Hvor er jeg glad for, at det giver mening for dig, og at du kan bruge det til noget 🙂 Tusind tak.

  3. Fantastisk indlæg, Mia! Jeg er en af dem, der har fået mange introverte tendenser senere hen i livet pga noget sygdom og traume, og det er pissesvært at navigere i, når jeg alle dage tidligere har været ekstrovert. Kæmpe identitetskrise! 😆

    1. Tusind tak Miriam, det betyder meget 🙂
      Ja, det kan jeg godt forstå. Jeg er også helt forundret over mig selv, hvis jeg har formået at være meget social uden at gå i brædderne bagefter!
      Der er også flere under coronatiden, der har skrevet til mig, at de pludselig nød deres eget selskab, og “nu er jeg mere som dig!” 😀

  4. Hvor er jeg glad for, at du skriver, at man som introvert og ekstrovert skal finde en gylden middelvej at mødes om i et venskab 🙂 jeg oplever nemlig som ekstrovert (og sensitiv dagdrømmer) at det oftest er mig, der skal tilpasse mig mine (mange) introverte venner. Det gør mig enormt ked af det og jeg føler mig derfor afvist og svigtet. Jeg føler, jeg er ret god til at give plads til deres behov for alenetid. Jeg tænker, at de derfor også skulle kunne dele lidt tid med mig, fordi jeg har brug for at være sammen. Ofte oplever jeg, at man som introvert altid er der, hvis der er krise, og nu kommer det til at lyde underligt, men jeg har også brug for mine venner på dage uden krise – siger hende, der sjældent har kriser 😀
    Jeg ved ikke lige, hvad jeg vil med indlægget her, men jeg synes, det er fedt, du beskriver det, jeg oplever med alle mine introverte venner 🙂

    1. Det er så vigtigt, at begge parter får opfyldt deres behov, helt enig! Og jeg er tit bevidst om, at jeg kan stå lidt for meget fast på mine alene-behov, og så er det jo på bekostning af den andens mere ekstroverte behov. Det er ikke okay, og det er der, jeg ved, jeg ikke altid er en god ven. Så det er så vigtigt, som du skriver, at begge parter får noget godt ud af det 🙂 Jeg er glad for, du læser det ud af det, for det er nemlig ikke kun den introverte, der skal tages hensyn til.
      Det lyder til, at dine introverte venner er heldige med dig. Tusind tak for dine gode tanker.

      1. Selv tak 🙂 Det er altid fedt, synes jeg, når vi alle forsøger at se de gode og dårlige sider ved os selv. Og hey, verden ER da bare federe, når vi er forskellige og vover at være nysgerrige på hinanden og alt hvad de indebærer 🙂

  5. Jeg kalder mig altid socialt introvert – jeg er på mange måder udadvendt og meget socialt, men jeg er også meget introvert. Jeg er så heldig, at jeg har fundet sammen med lille, men meget tæt gruppe introverte venner, hvilket passer mig perfekt – det betyder at vi kan være sammen længe og ofte, men også at man må aflyse fordi man ikke orker (eller gider alligevel) og man ja brug for at være alene.
    Efter en svær stresssygemelding er jeg begyndt at tage det ekstra alvorligt, hvilket er super lækkert.
    Den bedste dag er en “hold kæft”-dag ( som vi kalder det i familien), hvor man ingen ser, intet siger og bare plejer sin introverte side😍
    – K

    1. Socialt introvert, det er da et fantastisk udtryk. Det er præcis sådan, jeg også har det. Haha, min søster og jeg kalder en “hold kæft-dag” for en “fuck alle-dag” 🙂
      Så spændende at høre dit input, tusind tak!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede indlæg

Fuck mine begrænsninger

Om at (nægte at) acceptere sine begrænsninger som introvert og sensitiv – måske bare som et almindeligt menneske   Hjertebanken.

Mere

Mia N

Psykolog, bonderøv og amatørblogger

Jeg hedder Mia, er 34 år og oprindeligt nordjyde fra Hjallerup og Aalborg. Jeg bor nu på Nørrebro i Købehavn på tredje år med mine to marsvin og ca. 60 planter og elsker det. Jeg er uddannet psykolog og arbejder i psykiatrien. 

Her deler jeg de ting, der optager mig, og som gør mig glad.

Mia N

jeres favoritter
Udforsk
Støt planteværk (reklamelinks)

miasplantevaerk@hotmail.com

søg på bloggen