Hvis man kan være connoisseur indenfor slik, så er jeg det grundet min kærlighed til det og livslange erfaring med at spise det. Derudover har jeg arbejdet 6 år i en slikbutik med 380 varianter bland selv slik, hvilket har givet mig mulighed for at smage ALT.
Jeg elsker næsten alle søde sager, men det bliver ikke bedre end bland selv slik. Min smag er nok det, man vil definere som ”børnesmag” eller “skrækkelig”: syntetisk og syrligt.
Her er mine favoritter, som altid kommer i posen:
Sure skumromber fra BUBS. Dette stykke med neonfarvet lykke er min favorit over dem alle. Den har en skum-konsistens, og den smager utroligt syrligt. Derudover er alt slik fra BUBS vegansk. Bonus.
Colasalte ovaler fra BUBS
Jeg smagte dem, da jeg arbejdede i slikbutik, fordi det var det mest kedeligt udseende slik, vi havde, og så var det bare overraskende godt. Skumkonsistens, mild tyrkisk pebersmag og så noget sødt cola-ish til at runde oplevelsen af.
Hindbær blåbær ovaler er søsteren, der smager sødere og mere frugt-syntetisk.
Syrlige bånd fra alle mærker.
Alle slags farverige ”stænger”.
Karamelguf fra Malaco og Store karamelskruer fra ukendt mærke. Søde og karamelsmag. Klassikere.
Alt med lakrids i midten og hvid chokolade rundt om.
Jeg elsker det. Disse er mine yndlings, især de guldfarvede. Den gule har citronsmag.
Vingummier i alle afskygninger, her Bløde Bjørne og Hindbær/brombær fra Haribo, Røde hunde fra Malaco og ukendt gul flaske-vingummi.
Ferrari Salt Hallon fra Toms
Jeg købte dem spontant i Føtex en dag, blev besat af dem, og nu kan de ikke fås i nogle butikker længere. Jeg har dog fundet dem på SlikWorld, hvor jeg har købt bland selv slik online, når jeg ikke kan finde varianterne i butikkerne (eller er doven).
De er på én gang sure, søde og salte. Orv, de er gode.
Af andre favoritter kan nævnes: Click Mix, ABC Lakrids, Frugtsutter og Lakridssvesker fra Haribo, Chokofanter fra Malaco, Popcorn med chokolade og Salt chokoladelakrids fra Narr.
Hvad kan man altid finde i din slikpose?
Mia N
5 reaktioner
Vi ville umiddelbart ikke komme til at stjæle hinandens slik udover de sure romber! 😅
Jeg har altid p-tærter, kinder mini og Kinder Bueno, snickers, twix, center, daim, Fudge, skum med mælkechokolade, de halvhårde skumbananer med sukker på, grønne, røde og hvide vingummier (men kun fra Haribo!), colaer (også fra Haribo), vingummifrøer, de grønne sure bånd og ferskner 🍭
Perfekt! 🙂
Jeg kan faktisk også godt lide alle dem, du nævner, pånær frøerne. Det er gode klassikere 🙂
Jeg er overrasket over du elsker Karamelguf fra Malaco så højt. For mine smagsløg er det noget af det kedeligste slik, og du plejer at ville have SMAGSBOMBER 😅
Nå, men du ved jeg elsker dumle og heksehyl mere end noget andet. Og nu også lakridshæle 👌
Haha, ja, det kan jeg faktisk godt forstå. Men de er måske en slags paletrenser for mig?
Lakridshæle, oh lawwwd. De er gode.
Skolekridt! Den evige klassiker