Planter og alt det andet "værk",
der interesserer mig

Gode blomster til krukker og altankasser

Jeg er en grøn plante-pige, fordi jeg synes, der er meget udvikling i dem, og de er spændende. Blomster er smukke, men lidt kedelige. Jeg kan ikke rigtigt lave stiklinger af dem, formere dem eller holde dem i live i flere år, som jeg kan med indendørs grønne planter. Mén! Til min altan er de blomstrende planter guld værd. Både fordi de ér smukke, men især også fordi de tiltrækker bier og sommerfugle. 

Bier og sommerfugle er vigtige både for bestøvning og planternes liv, men i særdeleshed også fordi vi lige så stille mister flere og flere af dem grundet forurening mv.  Jeg bor inde i storbyen, og der er ikke naturligt mange bier og sommerfugle, så de skal have lidt hjælp til at finde herind og leve storbylivet på min altan. Det gør jeg ved at sætte blomster på altanen, og der er nogle, som er særligt velsmagende for insekterne. 

Blomsterne skal være nogenlunde hårdføre og kunne klare temperaturskift, og så skal de kunne leve på lidt plads og i krukker/altankasser, fordi jeg ikke har en have.

 

Her er de blomster, jeg har valgt på min altan i år: 

 

Bacopa (sneflokke)

En smuk lille blomst, som er god som hængeplante eller i altankasser. Jeg har dem i hvide og lilla. De overlever hele sommeren, og de kan komme igen næste år. De er billige og kan tit fås til omkring 15-30kr pr. plante. 

 

Havenellike

Utrolig smuk blomst, som fås i mange farver. Det er nok min favoritblomst til altanen.

 

Sommerfugleblomst

Smuk hængeplante, som sommerfuglene elsker meget højt. Jeg elsker de forskellige gule farvenuancer.

 

Pelargonie

En klassiker, som er både farverig og hårdfør. Der kommer hele tiden nye blomsterknolde på. Jeg har dem i lyserød og rød.

 

Lavendel

Om man elsker eller hader duften, så er det en virkelig god blomsterplante, som tiltrækker sommerfugle og bier. 

 

Kender du andre gode blomster, som jeg skal have købt til min altan, så skriv dem endelig herunder. 

 

Mia N

 

image_print

DEL

4 reaktioner

  1. Jeg har købt en stor plantekasse til min stue, så nu skal jeg på jagt efter NEMME grønne indendørsplanter, som vil kunne lide at bo side om side.
    Hvor har du mon alt din planteviden fra? Er det bare frem med Google og så igang?

    – K

    1. Det lyder fedt, hvilken slags plantekasse? Du må sige til, hvis jeg skal anbefale nogle planter.

      Ja, jeg har googlet, læst, været med i plantegrupper osv., og så bygger det sig bare lige så stille op. Der er dog stadig en hel masse, jeg ikke ved 🙂

  2. Storkenæb. Den har store, smukke blå blomster – og der sidder bier i konstant. Det er en staude, så den kommer igen, år efter år.
    Morgenfrue og honningurt. De blomstrer fra juni til det bliver frost. De smider mange frø, så den selv-sår sig selv. Jeg har frø du må få.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede indlæg

Mia N

Plantenørd, bonderøv og amatørblogger

Jeg hedder Mia, er 36 år og oprindeligt nordjyde. Jeg bor nu på Nørrebro i Købehavn på femte år med mine marsvin, kreative projekter, utallige planter, og jeg elsker det. 

Her deler jeg de ting, der optager mig, og som gør mig glad: alt fra planter og oplevelser i Danmark til gyserfilm og test af virkeligt underligt slik.

Velkommen!

Mia N

jeres favoritter
Udforsk
Støt planteværk (reklamelinks)

miasplantevaerk@hotmail.com

søg på bloggen
Søg