Planter og alt det andet "værk",
der interesserer mig

Plantebrevkasse: Gule pletter på tomatblade

 

Spørgsmål:

Nogle af mine tomatplanter i drivhuset har gule pletter. 
Er det pga. for meget gødning eller en farlig plantesygdom? Hvad betyder det?


 

Svar:

Det kan være en hel naturlig del af tomatplantens udvikling, at der kommer gule pletter på bladene. Det sker, når planten vokser, og den begynder at bruge mere energi og næring på at lave tomater til os i stedet for ny bladvækst. Præcis det, vi ønsker. Jeg tror, det er det, der er tale om her.

Gule pletter kan dog også betyde mange andre ting, bl.a. at planten har været udsat for et chok, hvor den fx har fået for meget kulde, for lidt gødning osv. Hvis du har plantet din tomat ud tidligt, hvor der stadig var ret koldt, så kan det også give pletter og misfarvninger (en fælde, jeg altid selv hopper i). Da din plante ser flot grøn ud, og den vokser fint, ville jeg ikke være bekymret. Du kan fint fjerne de mest misfarvede blade, så planten ikke bruger mere energi på dem.

 

Mia N

 

image_print

DEL

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede indlæg

Mia N

Plantenørd, bonderøv og amatørblogger

Jeg hedder Mia, er 36 år og oprindeligt nordjyde. Jeg bor nu på Nørrebro i Købehavn på femte år med mine marsvin, kreative projekter, utallige planter, og jeg elsker det. 

Her deler jeg de ting, der optager mig, og som gør mig glad: alt fra planter og oplevelser i Danmark til gyserfilm og test af virkeligt underligt slik.

Velkommen!

Mia N

jeres favoritter
Udforsk
Støt planteværk (reklamelinks)

miasplantevaerk@hotmail.com

søg på bloggen
Søg