et bondegårdsliv i storbyen

Plantebrevkasse: Rådne rødder på elefantøre. Kan den reddes?

Spørgsmål:

 

 “Jeg har en stor elefantøre som jeg nok er kommet til at vande lidt gavmildt. To ud af tre rødder er knækket af råd og den sidste er også godt rådden, men sætter stadig masser af flotte grønne blade. De har dog svært ved at stå ret op, da den friske del af roden som er tilbage er blevet meget tynd og vakkelvorn. Kan jeg gøre noget for at redde den? Planten er ret høj. Ca 150 cm.”

 

 (stock photo)

Svar:

Øv at din plante har fået rådne rødder. Det sker desværre for os alle. Når først planten er ramt af rod-råd, er den rigtig svær at redde, og den kan kun reddes, hvis du kan skære alt det rådne væk fra rødderne. Jeg vil derfor foreslå, at du skærer det rådne fra den sidste rod, der er tilbage.

Hvis du kan se, at hele den tilbageværende rod er ramt af råd, så vil det naturligvis ikke hjælpe planten at fjerne det, for så er der slet intet rodnet. Så ville jeg, fordi du skriver, at den stadig laver nye blade, lade planten være og se tiden an. Sørg for at lade jorden udtørre fuldstændig mellem vandinger og tilføj evt. lecakugler og perlite i jorden, så den er ekstra svær at overvande.

Plant evt. planten dybere i jorden og brug en støttepind, så den får støtte og ikke er helt så vakkelvorn.

Planten vil dog højst sandsynligt få mere råd, og til sidst vil den dø.

 

Så enten skær alt råd væk, hvis det er muligt – eller så nyd den sidste tid med din Elefantøre. Jeg skal nok bede en lille grøn bøn for den i håb om, at den på mirakuløs vis kommer sig.

 

 

De bedste hilsner,

Mia N

DEL

Del på facebook

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede indlæg

Philodendron Florida Ghost

Pasningsvejledning på planten med de unikke, lyse blade   Min Philodendron Florida Ghost har fået sit første store, lyse blad,

Mere

Mia N

Psykolog, bonderøv og amatørblogger

Jeg hedder Mia, er 34 år og oprindeligt nordjyde fra Hjallerup og Aalborg. Jeg bor nu på Nørrebro i Købehavn på tredje år med mine to marsvin og ca. 60 planter og elsker det. Jeg er uddannet psykolog og arbejder i psykiatrien. 

Her deler jeg de ting, der optager mig, og som gør mig glad.

Mia N

jeres favoritter
Udforsk
Støt planteværk (reklamelinks)

miasplantevaerk@hotmail.com

søg på bloggen