Det Kollektive Klædeskab: hvordan fungerer det?
Du melder dig ind i Det Kollektive Klædeskab, og det koster 169kr om måneden. Som velkomstbonus får du 150 point at shoppe tøj, sko og accessories for.
Udover de 150 point du starter op med, så får du point for alt det tøj mv., som du indleverer. Hvis du indleverer en bluse, som vurderes til at kunne sælges for 200kr på fx Trendsales, så får du 100 point. 100 kr er altså 50 point osv. De point, du får for dit tøj, kan du så bruge til at købe andres tøj. På den måde deler vi alle sammen klædeskab. På den måde er Det Kollektive Klædeskab både billigt (169kr om måneden for alt det tøj, du vil have), bæredygtigt og utroligt hyggeligt.
Det Kollektive Klædeskab drives af ejerne og en stor flok frivillige, og der er altid en god stemning. Jeg har efterhånden lært flere at kende dernede, både ejere, frivillige og andre ”kunder” som mig.
Der er Kollektive Klædeskabe i København (Nørrebro, Vesterbro og Bryggen), Roskilde, Sorø, Odense, Svendborg og Aarhus, og med et medlemskab kan man benytte sig af dem alle. Jeg elsker, at jeg kan det, fordi jeg bor i København, men jeg ofte kører tværs gennem landet, når jeg skal hjem til Nordjylland.
Det er det FEDESTE koncept, og mit tøjskab har aldrig været flottere eller mere farverigt.
Du kan melde dig ind her: Det Kollektive Klædeskab.