Jeg har i flere år planlagt, at jeg en dag skal flytte i en landejendom, hvor der skal være en gigantisk have og plads til høns og måske geder. Hønen er et både sødt og nyttigt husdyr, og den skaber meget glæde. Jeg har altid kunnet lide høns, men efter min søster har fået dem, og jeg tit besøger hende (læs; dem), så har jeg opdaget, at hønsenes bob-bob-snak er den hyggeligste lyd. Jeg har bedt min søster optage dem og lave til en ringetone til mig.
Indtil jeg kan få mine egne høns, vil jeg fortælle lidt om min søsters.
Min søster fik 3 høns i marts 2020, hvor de var cirka 4 måneder gamle. Deres race er stribede skovhøns, som er sociale og rolige. De er også ret smukke med deres sort/hvide og fyldige fjerdragt.
Min søster fik hønsene af samme grunde, som jeg får dem en dag: fordi de er et skønt bidrag til et bondegårdsliv hvor du kan undgå madspild samt få æg fra glade og fritgående høns. Jeg er selv vegetar, og selvom jeg spiser æg, så har jeg det i perioder ret ambivalent med dem (jeg kalder dem mine ”æg er klamme-perioder”, og så ved min søster, jeg ikke skal have æg fra hende). Det betyder meget for mig, at hvis jeg spiser æg, er de fra sunde høns, som spiser gourmetrester og har en kæmpe gård.
Mit første møde med hønsene sidste år
De tre hønsepiger har små farverige bånd om benene, så du kan kende forskel på dem. Gul, Blå og Hvid. Når jeg en dag får høns, kan jeg nok ikke lade være med at navngive dem – også fordi jeg er awesome til at finde på navne til dyr #Boris #Sting #Pablo #Muppet #Bacon – men jeg forstår godt, at min søster måske prøver at personificere dem LIDT mindre end vores andre kæledyr. Der er jo desværre en risiko for, at de en dag er spist af ræven, uanset hvor meget du rævesikrer deres bolig.
Gul høne lagde allerede et æg efter to dage, og siden begyndte de andre også. Det er de flotteste, rene æg med orange blommer.
Min søster og hendes mand får cirka 20-21 æg om ugen fra de 3 hønsepiger. Om vinteren lidt færre, men fordi de er udenfor i indhegning hver dag, får de lys nok året rundt til at lægge æg.
Desuden får de virkelig god mad – ikke kun tørt hønsefoder, men majs, korn, rosiner, solsikkekerner, pålægsrester og alt frugt og grønt (dog nægter de at spise pastinak, rød peber, æbler og skrællen af honningmelon). Jeg synes om, at jeg kan lave poser med diverse rester og tage med hen til min søster. De har været meget glade for feta og bulgur fra mig.
De plukker aldrig sig selv eller hinanden, og det er både, fordi de er en rolig race, og fordi de har rigtig meget plads og bliver stimuleret med at sparke halm i smadder, lede efter orme i bladbunker og spise frøstænger, hvor de skal stå på tæer.
Jeg har som lille stjålet en masse kyllinger, fordi der var én, der var helt plukket af sine søstre, og det kunne jeg ikke holde ud. Lang historie, som jeg kan skrive om i Mias Crazy Life. Men det er så rart, at hønsene har flotte, buskede fjerdragter og bagdele, og at de ikke plukker hinanden.
Hønsene graver dybe huller og støvbader i dem næsten hver dag. Det er godt for deres fjerdragt og for at undgå utøj. Min søster klipper også krydderurter i små stykker og lægger ind i deres reder for at undgå utøj (blodmider og lus), og fordi det efter sigende er meget beroligende for høns, at de kan dufte krydderurter, når de lægger æg.
Hønsenes snak er som skrevet noget af det mest hyggelige. Derudover er de fantastiske til at ligne et gangsta rap band.
Jeg glæder mig meget til at få mine egne.
Mia N
