Planter og alt det andet "værk",
der interesserer mig

Philodendron Florida Ghost

Pasningsvejledning på planten med de unikke, lyse blade

 

Min Philodendron Florida Ghost har fået sit første store, lyse blad, og det skal fejres med lidt mere fokus på denne smukke plante.

Philodendron Florida Ghost er nemlig en ret interessant plante. Bladene er mørkegrønne, men når nye blade folder sig ud, er de helt lyse, næsten hvide, og ændrer så med tiden farve til en lysegrøn og efterfølgende dyb grøn. Bladene har en speciel form, og de vil vokse sig større og større.

 

 

Det er en klatreplante, som gerne vil have en pind at støtte sig op ad. Min Philodendron Florida Ghost er en stikling og derfor ikke så stor, men den skal på sigt både omplantes og have en støttepind.

Jeg har købt min Ghost af Laura (onemore_plant), som laver de smukkeste planter, tilbage i juni. Det kan tage tid for stiklinger at finde sig til rette i et nyt miljø og danne et solidt rodnet, og flytningen i sig selv kan stresse planten og bremse dens vækst. Det første blad, der kom hos mig, var også smukt og lyst, men det var lidt krøllet og endte med at gå til. Derfor blev jeg endnu gladere for at se det nye store, lyse blad, som denne gang skinner og trives!

 

 

Philodendron Florida Ghost er en sjælden plante på grund af ”ghost”-delen: de nye, hvide blade. Mange plantenørder har bare noget for specielle, sjældne blade, og Ghost leverer virkelig. Den er også let at passe og har ikke store Hollywood-behov som mange andre sjældne planter.

En voksen Florida Ghost sælges ofte for 500-1000kr i Danmark afhængig af størrelse, blade mv. En stikling som min koster gerne 2-300kr.

 

 

 

PASNINGSVEJLEDNING

Jord: Helst veldrænet, løs jord, der ikke bliver for tungt og vådt. Gerne med perlite, bark eller andet. Se evt. Planter for begyndere: Jord for at se den blanding, jeg bruger.

Lys: Skal stå lyst, men helst i indirekte lys. Ikke fuld sol.

Luftfugtighed: Planten nyder en luftfugtighed på omkring 60-70%, men den klarer sig fint i almindelig stueluftfugtighed (40-50%).

Gødning: Gød evt. en gang om måneden i forår- og sommerhalvåret.

Vanding: Vand når de øverste 2-3 cm. af jorden er helt tørre.

 

 

Mia N

 

image_print

DEL

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede indlæg

Mia N

Plantenørd, bonderøv og amatørblogger

Jeg hedder Mia, er 36 år og oprindeligt nordjyde. Jeg bor nu på Nørrebro i Købehavn på femte år med mine marsvin, kreative projekter, utallige planter, og jeg elsker det. 

Her deler jeg de ting, der optager mig, og som gør mig glad: alt fra planter og oplevelser i Danmark til gyserfilm og test af virkeligt underligt slik.

Velkommen!

Mia N

jeres favoritter
Udforsk
Støt planteværk (reklamelinks)

miasplantevaerk@hotmail.com

søg på bloggen
Søg