et bondegårdsliv i storbyen

Hvilken forskel kan 7 timer gøre?

Ny arbejdstid, god morgenmad og forhåbentligt lidt mindre stress

 

Jeg fik på mit arbejde lov til pr. 1. november at gå ned på 30 timer fra de normale fuldtids 37 timer. I dag er min første fridag, og det giver god tid til at tænke over, om de 7,5 timer, jeg får fri hver onsdag, egentligt kan gøre en forskel for mig?

Jeg har følt en ro i kroppen over, at det kunne lade sig gøre, selv før min nye arbejdstid startede. Jeg har fået lov til at få ordningen i 6 måneder, og måske kan det forlænges til 12, men derefter skal jeg op i timeantal igen. Det giver mig et år til at afprøve et nyt arbejdsliv med en ugentlig fridag. Et arbejdsliv, der forhåbentligt er lidt mere roligt, og hvor jeg har mere tid til mit privatliv og fritidsinteresser.

 

 

Jeg har placeret min fridag om onsdagen, da det giver mig en pause midtvejs i ugen, for på den måde skal jeg altid kun arbejde 2 dage i træk. Onsdag bliver min mini-weekend, og fredag til søndag the mother weekend.

Jeg har i mine 8 år som psykolog altid arbejdet 37 timer og været en af de få på arbejdspladsen, der gjorde det. Langt de fleste i min branche arbejder mellem 28-32 timer ugentligt, fordi det ér en udmattende branche, og den kan også være svær at forene med familieliv med børn. Jeg har aldrig, før det sidste års tid, tænkt over, at det kunne jeg da også. Jeg har jo ikke børn eller skal til fodbold, yoga eller forældremøder kl. 16.00. Men jeg har noget andet i stedet, og det er min sensitivitet. Nogle gange føles det som om, den skal plejes lige så meget som et barn, og den kan også stresse mig lige så meget som et forældremøde.

Nu jeg tænker over det, så er sensitivitet nogle gange som et indre forældremøde med en sur lærer, der presser en.

 

 

Jeg kommer naturligvis til at få en del mindre udbetalt i løn, og det er selvfølgelig et minus, men penge betyder intet i forhold til at have det godt. Det synes jeg i hvert fald nu – måske begynder jeg at lave GoFundMe-indsamlinger i januar til havregryn og marsvinemad eller sælge bizarre, perverse digte. Det tager vi til den tid!

 

Min første fri-onsdag

I dag vågnede jeg roligt og uden vækkeur ved 8.30 tiden. Jeg hentede mit marsvin Lama, som elsker at sove inde under dynen, og så halvsov vi videre til kl. 9.00.

Jeg stod op, vandede mine 1 milliard planter, gjorde rent ved grisene (marsvin) og lavede god morgenmad til mig selv.  Vanilleskyr med banan og müsli, et blødkogt æg og et stykke ristet brød. Derudover en kop chai latte. På hverdage, hvor jeg arbejder, er det normalt en skål havregryn og afsted.

Mange kan stå tidligt op og nyde morgenen, inden de skal i gang, men det er virkelig svært, hvis man fungerer som mig. Bevidstheden om, at jeg om lidt skal noget, gør, at jeg allerede er lidt på dupperne. Jeg kan først slappe helt af, når jeg har fri igen – også selvom jeg er glad for mit arbejde.

 

 

Jeg har nu sorteret tøj til loppemarked og Det Kollektive Klædeskab, mens jeg har set serie på C-more. Jeg har sunget en akavet sang for Balou, mit andet marsvin. Nu sidder jeg her, lidt over middag, i nattøj og skriver på min elskede blog.

På arbejde ville min frokost være ovre om lidt, og jeg skulle have enten en patient eller gruppeterapi kl. 13.00. Jeg ville nok tage et par opkald nu her til patienter, der havde det svært og havde bedt mig ringe, eller jeg ville planlægge noget praktisk med en kollega. Kl. 15.00 ville jeg være træt og fantasere om en Pepsi Max mere. Jeg ville holde øje med uret.

 

 

Kl. 15.30-16.30 ville jeg køre hjem, sulten, træt og glad. Desværre tit så træt, at jeg ikke ville kunne overskue at se nogen, nørde mine planter eller gå den tur, der er så god for mit hoved.

I dag sidder jeg i stedet her – glad og rolig, og jeg glæder mig til at se mine kolleger og patienter igen i morgen. Jeg har arbejdet på et visionboard (med andre ord: klippe-klistret en kollage), og spontan kreativitet er ofte et tegn på, at jeg har det GODT. Jeg håber også at få mere tid til at male og tegne. Mit spisebord er i hvert fald lavet om til et slags værksted med alt mit malergrej. 

 

 

Jeg kunne mærke, at jeg allerede søndag, hvor jeg normalt føler ”så går ugen i gang i morgen”-anspændtheden, havde en større ro. Ovenstående fornemmelse var i stedet blevet til: ”så går min uge på to dage i gang, før jeg har mini-weekend!”. Der kom tanker om, at hvis jeg i weekenden ikke følte, jeg havde nået det, jeg ville (som ofte er fx at se en gyserfilm mere eller gå en tur i naturen), så kunne jeg jo pludselig nå det i løbet af ugen.

Sikke en forskel 7 timer allerede har gjort. Jeg føler mig gladere, roligere og taknemmelig for, at det kunne lade sig gøre. Det er mine grise også, der nu synes, de skal have mad ca. hver time, fordi jeg nu er hjemme.

 

 

Hvis du er på 30 timer og har oplevet, at det har gjort en forskel, så del endelig dine tanker og erfaringer.

God onsdag, uanset hvad du bruger den på.

 

Mia N

 

DEL

Del på facebook

9 reaktioner

  1. Dengang jeg arbejdede fuldtid, havde jeg på min 2. arbejdsplads mine timer fordelt lige som dine 30 timer er nu. Hver arbejdsdag var så længere, men jeg havde FRI onsdag. Jeg havde helt de samme følelser som dig. Tillykke med beslutningen.

    1. Hvor er det dejligt at høre! Jeg har nemlig kun lov til at være på 30 timer i max 1 år, men så SKAL jeg op på 32. Jeg tænker at placere de timer på de andre dage, så jeg stadig har fri onsdag. Så fedt at høre din erfaring med det 🙂

  2. Jeg har aldrig prøvet en 30 timers uge, men kan sagtens sætte mig ind i dine tanker og forestille mig, hvor dejligt det må være. Det er godt til dig 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede indlæg

Fuck mine begrænsninger

Om at (nægte at) acceptere sine begrænsninger som introvert og sensitiv – måske bare som et almindeligt menneske   Hjertebanken.

Mere

Status på Planteværk

Hvordan går det med Planteværk efter 3 måneder? Oversigt over mest læste indlæg, sidevisninger og kommentarer fra læserne    Jeg

Mere

Mia N

Psykolog, bonderøv og amatørblogger

Jeg hedder Mia, er 34 år og oprindeligt nordjyde fra Hjallerup og Aalborg. Jeg bor nu på Nørrebro i Købehavn på tredje år med mine to marsvin og ca. 60 planter og elsker det. Jeg er uddannet psykolog og arbejder i psykiatrien. 

Her deler jeg de ting, der optager mig, og som gør mig glad.

Mia N

jeres favoritter
Udforsk
Støt planteværk (reklamelinks)

miasplantevaerk@hotmail.com

søg på bloggen