DELTAGERNE ER:
Der kan være spoilere i nedenstående billeder
Protea
Vi starter med en symbolsk deltager, Proteaplanten, som lægger stemningen for hele sæsonen. Protea har nemlig en “dronninge-aka yas queen”-variant, som passer perfekt i RHO-franchisen. Den er opmærksomhedskrævende, ofte farverig, og virkelig hårdfør. Den kan klare frost og dermed også “den kolde skulder” og shade fra de andre deltagere. Her deltager den som en afskåret buket, hvilket naturligt forkorter dens levetid. Præcis ligesom mængden af drama i programmet gør.
Elefantfod
I den anden ende af celebritybarometeret har vi Elefantfoden. En klassisk realitydeltager, som er venlig, men ikke særligt klog. Deltageren anses som langsomt opfattende og er sandsynligvis mest med i programmet for øjeblikke, hvor de andre deltageres snappy kommentarer ryger hen over hovedet på den – ala “Joey smells a fart” (Friends).
Marguerit
Heldigvis deler Elefantfoden rum med Marguerietten, som er en spændende deltager. Alle kender den, men den anses ikke for at være noget særligt. Det bliver derfor spændende at se, om margueritten egentligt bliver den mest bitchy housewife, fordi ingen ser den komme. Jeg glæder mig til at følge margueriettens udvikling i programmet.
Birkefigen (Stuebirk)
En solid deltager, der har en stor formue, og som har seen some shit. Den har et stort overraskelseselement, da den kan blive meget dramatisk og smide alle sine blade blot for at chokere de andre deltagere. Det kan hjælpe lige at bruse den ned engang i mellem. Cool that bitch down.
Fredslilje
Denne deltager kan kun være med i programmet, fordi den er luftrensende. Den fungerer som en slags security, når bølgerne går højt, og luften trænger til at blive renset mellem deltagerne. Køn, men har absolut ingen personlighed.
Kentiapalme
Den mest kendte deltager i programmet, som også har medvirket i mange andre realityprogrammer og ofte har budt gæster velkommen på dyre hoteller. Den rigeste, ældste og mest erfarne deltager – man kunne kalde den “the grand dame of Potomac“. Den påstår at være hævet over de andres drama, men er egentlig den mest dramatiske. Programmets egentlige slange.
The Real Housewives of Potomac er aktuelt ikke på danske streamingtjenester.
Mia N
2 reaktioner
Elsker det 😂🙌🏼
Tak! 😀