Planter og alt det andet "værk",
der interesserer mig

Plantebrevkasse: Bløde, splattede blade på min sukkulent

 

Spørgsmål:

Jeg har en sukkulent, som er begyndt at få bløde, splattede blade. Når jeg rører ved dem, kan jeg nærmest mase dem med fingrene, og den hænger mere og har også ændret farve. Hvad er der galt med den?

 

 

Svar:

Din sukkulent har desværre fået for meget vand. Det kan både skyldes overvanding i form af for hyppig vanding, at der mangler drænhul i potten, så overskydende vand ikke kan løbe fra, eller at jorden er for våd og tung. En sukkulent skal helst have løs, veldrænet jord, fx kaktusjord eller kokosmuld blandet med perlite og lecakugler. Den skal udtørre mellem vandinger og ikke vandes mere end ca. hver 14. dag. Nogle gange er én gang om måneden nok.

Sukkulenten har normalt faste/”sprøde” blade, fordi planten ligesom en kaktus ophober vand, så den i tørre naturområder kan klare sig længe uden vand. Når bladene bliver, som dine er, har den fået for meget vand, og den er essentielt i gang med at rådne. Bladene bliver bløde og lidt slimede, og planten ændrer farve og hænger. 

Jeg tror ikke, din sukkulent står til at redde. Du kan give den et forsøg ved at ophøre med al vanding og lade den tørre helt ud, før du vander igen – fx først om en måned. Jeg tror dog umiddelbart, at den er too far gone

Ud med den, hvis den ikke klarer den, og prøv igen med en ny!

 

 

Mia N

 

image_print

DEL

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede indlæg

Mia N

Plantenørd, bonderøv og amatørblogger

Jeg hedder Mia, er 36 år og oprindeligt nordjyde. Jeg bor nu på Nørrebro i Købehavn på femte år med mine marsvin, kreative projekter, utallige planter, og jeg elsker det. 

Her deler jeg de ting, der optager mig, og som gør mig glad: alt fra planter og oplevelser i Danmark til gyserfilm og test af virkeligt underligt slik.

Velkommen!

Mia N

jeres favoritter
Udforsk
Støt planteværk (reklamelinks)

miasplantevaerk@hotmail.com

søg på bloggen
Søg