En uhyggelig mor, et monster og en mand, der kirurgisk laves om til en hvalros. Mine sidste sete gyserfilm spænder bredt, og ingen af dem kommer helt i mål.
Her anmelder jeg You Are Not My Mother, Sweetheart og Tusk.
You Are Not My Mother (2021)
Genre: Horror, drama
Kan ses på: Aktuelt ikke på nogen danske streamingtjenester
IMDB: You Are Not My Mother
You Are Not My Mother er en irsk, indledningsvist socialrealistisk film, om pigen Char (Hazel Doupe), der bor i et fattigt kvarter i Dublin med sin mor Angela (Carolyn Bracken) og bedstemor. Moren er psykisk syg, og der er en usagt regel om, at hun skal have fred og ro i sit soveværelse. Chars hverdag foregår derfor med skole, rodløs vandring på gaderne og mobning fra skolens mean girls.
Hverdagen ændrer sig, da Chars mor pludselig er sporløst forsvundet. Tilbage er en efterladt bil med åbne døre midt på en græsplæne i byen. En eftersøgning sættes i gang, men der går ikke længe, før Chars mor pludselig er tilbage. Men er det virkelig Chars mor eller noget helt andet?
Anmeldelse
You are Not My Mother har et langsomt tempo med regnvejrsfarvede grå toner og melankoli. Den kræver tålmodighed, og måske lidt for meget tålmodighed, men den kan også noget. Iblandt de socialrealistiske elementer af hverdagstrummerum og håbløshed, bliver moren mere og mere uhyggelig, og der er enkelte scener, som er direkte skræmmende. Filmen er ikke på nogen måde et mesterværk, og præmissen har vi set utallige gange før. Er Char bare skør, når hun tror, hendes mor ikke er hendes mor, eller har hun ret? You Are Not My Mother er middel underholdning på den langsomme og skumle måde, men jeg var godt underholdt.
Sweetheart (2019)
Genre: Horror, Adventure, Sci-fi
Kan ses på: Itunes (til leje), Google Play (til leje), YouTube Movies (til leje)
IMDB: Sweetheart
Sweetheart starter interessant, da hovedpersonen Jenn (Kiersey Clemmons) efter en ukendt ulykke, vågner på en strand på en øde ø. Det er en velkendt historie om overlevelse, som vi har set mange gange før. Jenns venner, som hun var sammen med i ulykken, findes døde på stranden, og hun skal hurtigt klare sig selv. Ret hurtigt virker hun til at have et solidt set overlevelsesskills, men kan hun bruge dem mod det, der lurer inde bag træerne?
Anmeldelse
Ulykke, øde ø, overlevelse, monstre, ild. Filmen har de elementer, du som seer gerne vil have, når du trykker play i denne genre. Desværre er både skuespil og dialog under middel, og Jenn lever ikke op til at være en troværdig hovedperson. Der er intense følelser på spil, fx når hun prøver at overbevise nyankomne venner om, at de skal passe på monstret i junglen, og de, surprise, ikke tror på hende, men følelserne og stemningen kommer ikke ind under huden. Filmen er en, du glemmer ret hurtigt igen, men mens du ser den, er den ganske okay, hvis du er ude efter let underholdning med overlevelse og monstre.
Tusk (2014)
Genre: Horror, comedy
Kan ses på: Blockbuster, Itunes, SF Anytime (til leje)
IMDB: Tusk
Tusk er fuldstændig fløjet under min radar, og jeg kendte ikke til den før for nyligt. Det er ofte ikke et godt tegn, hvis en film ikke rigtigt bliver omtalt, men jeg var alligevel nødt til at se den. Mest fordi den lød fuldstændig vanvittig.
I Tusk følger vi et vennepar, Wallace (Justin Long) og Teddy (Haley Joel Osment), som laver en podcast sammen. Wallace rejser til Canada for et interview, men møder undervejs Howard Howe (Michael Parks), som har en spændende livshistorie, han gerne vil fortælle om til podcasten. Howard har dog bag facaden af overdådighed og mystik en uhyggelig plan om, at… jeg troede aldrig, jeg skulle bruge denne sætning: kirurgisk at lave Wallace om til en hvalros. Ja, du læste rigtigt.
Anmeldelse
Tusk starter egentligt godt med lidt historie om venneparret og deres podcast. Vi introduceres også for Wallaces kæreste og hans utro adfærd overfor hende. Der foregår en hemmelig love triangle mellem Wallace, Wallaces kæreste og vennen Teddy, hvilket virker som en ret unødvendig bihistorie, men der er nok ikke nødvendig fylde i hvalros-historien alene.
Dialogen mellem Wallace og Howard Howe er langtrukkent og akavet, men jeg forestiller mig, det er meningen, netop for at opbygge en ubehagelig og mærkelig stemning. Kort efter deres samtale vågner Wallace i en kørestol, og derfra går filmen full The Human Centipede-ish kirurgisk gore. Ligesom i The Human Centipede kan du som seer næsten kun grine – og væmmes – af den menneskehvalros, der kommer ud af projektet. Tusk er, desværre ikke, det mærkeligste jeg har set, men det er absolut indenfor top 5.
Tusk byder på middelmådigt til direkte dårligt skuespil, meningsløse historier og et plot, der giver absolut ingen mening. Jeg tror dog, det er meningen, at det ikke skal give mening, for filmens præmis er nemlig bare ren, unødvendig vanvid. Nogle gange er det også det, man har brug for.
Jeg er heldigvis fan af gore og vanvid, så derfor får den et par popcorn. Se den bare for at kunne sige, du har set den.
Mia N
