Grundet hedebølgen i Danmark, og at jeg er en af de få på arbejde, der ikke har sommerferie lige nu, har jeg været TRÆT, og derfor har ugens indlæg ladet vente lidt på sig. Men jeg har oplevet så mange dejlige ting, at det selvfølgelig skal ned på papir (læs; skærm) som vanligt!

I forrige uge startede jeg mandagen med at finde en Goodiebox på min altan. Goodiebox er et abonnement ligesom Munchbox bare med skønhedsprodukter i stedet for amerikansk slik. Den stod fint ude på min altan uåbnet og i sin kasse, men uden afsender eller noget på. Min adresse stod ikke derpå, så den er heller ikke sendt til mig. Jeg har efterspurgt den glade giver, men ingen har meldt sig, så jeg hælder til, at nogen har taget fejl af min altan og en andens. Hvilket i sig selv er virkelig underligt, for min altan er temmelig svær at tage fejl af, jf. jungle.

Men nu er det MIN Goodiebox, og jeg beholder den for evigt, og vi taler aldrig om det igen. Der var en virkelig god læbepomade og neglelak deri. Resten har jeg til gode at afprøve. 

Jeg har haft besøg af min veninde, hvis marsvin Captain og Lady, jeg passer, og det gav anledning til en dobbelthage-fotosession på altanen. Både mine og marsvinenes. Jeg fik igen voldsomt meget amerikansk slik af hende som tak for pasning, og jeg er det mest forkælede menneske i verden.

Dagen efter var jeg sammen med min anden rigtig gode veninde, og vi fik slushice og pomfritter. Perfekt til sommervejret. Jeg kan i øvrigt få brainfreeze af slushice både i panden og i halsen. Er det normalt?

Jeg har virkelig været social, for i weekenden så jeg en tredje veninde, som jeg elsker at være sammen med. Vi fik halloumibagel og spillede brætspil. Hun er den eneste veninde, der gider spille spil med mig (og i øvrigt også hende, der fik mig hooked på SkyRim til Nintendo Switch), og af den grund alene scorer hun højt.

Jeg har plukket ribs og blomster i gården, græs til grisene og hjulpet mange bier og sommerfugle ud fra min lejlighed til en bedre bolig på altanen. Med alle mine planter må det være svært for dem at finde ud af, hvad der er indendørs og udendørs. Jeg forstår dem godt.

Onsdag i sidste uge besluttede jeg mig for at finde ud af, hvad min blodtype er. Jeg har aldrig vidst det, og den er ikke registreret nogen steder. Jeg vil gerne være bloddoner, men det er ikke ret sandsynligt, at jeg bliver det, da jeg har en mærkelig blanding af nåle- og blodfobi. Jeg tænkte, at testen måske ville kunne motivere mig, især hvis jeg har en af de sjældnere blodtyper, som regionen efterspørger netop nu.

Jeg følte mig som en lille forsker, dog i et meget ikke-sterilt laboratorium, da der løb marsvin rundt om mine fødder, og Lady måske også tyggede lidt i noget af papiret.

Kort fortalt har jeg ifølge den test A RhD Neg som blodtype, og jeg kommer nok ikke til at melde mig lige foreløbigt (men håbet lever!), da jeg var ved at besvime bare ved at sidde og røre mit blod rundt i vand til testen.

Der sker en eller anden fysisk reaktion i mig, når jeg bliver bevidst om, at jeg er kød og blod (og ikke lavet af diamanter og Nutella, som man vil tro), som giver mig kvalme og koldsved. Måske er det en slags fysisk storhedsvanvid. Uanset hvad måtte jeg lægge mig ned på min blå veloursofa og tage dybe indåndinger.

I denne weekend var jeg til barnedåb for min nære venindes datter i Hellig Kors Kirke på Nørrebro, og det var en dejlig dag. Som frivilligt barnløs er barnedåb ikke lige my thing, men den var utroligt fin. Dåben blev holdt udenfor i smukke naturomgivelser, og præsten var den bedste præst, jeg har mødt. Han fortalte om kristendommen på en moderne, humoristisk og varm måde. Han indvandt sig dog ikke hos dåbsbarnet, der flere gange slog hans hænder væk, når han dryppede vand på hende #metoodåbsedition.

Jeg var i øvrigt igen ved at besvime af at puste balloner op til forberedelsen af dåben. Det er et tema for de forgangne uger.

Jeg har fået pizza TO gange, som begge var fantastiske, og jeg arbejder på et ”Mad i KBH-indlæg”. Efter jeg har opdaget JustEat og Wolt (som 34 årig), er jeg unstoppable og skal prøve alle nye steder. Undskyld mave.

Derudover feriepasser jeg drengegrisene Albot og Busta. Jeg har dermed 6 grise i alt lige nu, og jeg elsker det, selvom mit hjem er temmelig fyldt. Min indretningsstil er i forvejen ”fyldt”, så der er lidt trængt, men glæden ved 6 bippende tiggere opvejer det. De får i varmen både fryseelementer, vandmelon og grønt i en skål med vand, så jeg sikrer mig, at de får nok væske.

Og prikken over iét: i går høstede jeg mine første kartofler på altanen! De smager bare bedre end købte kartofler. 

Jeg synes virkelig, mine sidste uger har stået i sommerens tegn, og jeg tæller ned til sommerferie om 1,5 uge. Jeg er heldig!

Lad os slutte indlægget af med et marsvin, der udgiver sig for at være en kartoffel.

Lady

Mia N