I sidste weekend var jeg udkørt efter en hård uge, og jeg følte mig træt og trist. Jeg brugte derfor weekenden på at være alene og lade op. Søndag stod jeg op, hørte god podcast (Om søndagen græder vi på Podimo) og gik på Veras marked under Buen – et af Københavns bedste tøj-loppemarkeder. Veras har været lukket ned under Corona, og i sidste weekend åbnede det op. Jeg gik også forbi der, men da der var kø hele vejen ned til Hillerødgade, gik jeg fint hjemad igen. Kø og jeg er ikke et godt mix. Jeg rammes af irriteret-sveden: utålmodighedens sved, der pibler frem på overlæben og lænden og kan sætte gang i enten kamp- eller flugtfantasier (og røvsnaps). Ofte også vrede stikpiller, hvis jeg ikke er alene. Det er ikke et godt look til mig.
Men i søndags var dagen, og det var fantastisk at være tilbage! Der er altid god stemning med god musik, en lille kaffevogn og en masse søde og glade mennesker. Jeg fandt mange ting, særligt to sommerjakker og en brun slå-om-skjorte, som jeg ELSKER.
Jeg går ikke ret meget i brun, men jeg satte den sammen med en pink nederdel og rosa støvler, og jeg var, ifølge min kollega, ”rockabilly”! Jeg vidste ikke, hvad det var, men jeg valgte at tage det som et kompliment! Nu hvor jeg har googlet det, gør det mig stadig glad.
Efter en af mine energiforladte perioder er jeg utroligt træt, og der skal lure til dagligt. I den forbindelse fandt jeg ud af, at feriekatten Cleo er en fantastisk lurmakker. Hun lagde sig ved siden af mig, rullede sig sammen som en lille sølvfarvet reje og sov tungt. Hvis man ser bort fra hendes insisterende gule øjne 7 mm fra mit ansigt, når jeg vågnede, var det virkelig afslappende. Min søster fortalte mig, at man kan blinke langsomt med begge øjne til en kat, og hvis den gør det tilbage, så betyder det, at den elsker dig. Det gjorde Cleo ved mig, og derfor gør det slet ikke noget, hun har tørret øjensnask af i min nye lampeskærm. Måske er jeg ved at blive et kattemenneske. I hvert fald har jeg virkelig elsket at passe Cleo!
Jeg havde egentligt ferie denne uge, da jeg skulle have været på Roskilde Festival, men da det blev aflyst, beholdt jeg bare torsdag og fredag til at hygge mig i. Jeg har brugt dagene alene, med dyr overalt omkring mig, mens jeg spiste slik, nørdede planter og så nok 8 gyserfilm. Den ene dårligere end den anden, præcis som det skal være. Dog skuffede 3’eren i min yndlings gyserfilmsserie heldigvis ikke – The Conjuring: The Devil Made Me Do It var god, og jeg har et uforklarlig crush på Vera Farmiga.
Jeg har skrevet med mange søde mennesker på Instagram, jeg har undret mig over, hvorfor mennesker kan tale SÅ HØJT i telefonen uden at tænke over, at de er til gene for andre, og jeg har bestilt billet til selvpluk af jordbær på en gård i dag, lørdag.
Når jeg går rundt blandt jordbærrækker og plukker (læs; æder) jordbær, og der måske endda er godt vejr, så føler jeg mig lykkelig. Jeg må dog nok hellere pakke gummistøvler – og min bluetoothhøjtaler, Nordklang, så jeg kan holde solokoncert i bilen på vej derud. Nogle gange kører jeg en tur i Blommemor kun for at kunne synge højt og skingert uden at naboer kan høre det. Kender I det?
Jeg har i øvrigt også vundet både en denimjakke, en Venus skraber og en pakke tandpasta. De to sidste i min Normal Julikalender. Jeg slutter derfor ugen af på alle måder med en vinderfølelse – jeg håber, du gør det samme. Eller så bare med jordbær.
Rigtig god weekend derude.
Mia N
PS. MÅ man egentligt godt spise jordbær, når man selvplukker?
