Om at gå fra julehad til juleaccept 

 

Jeg er ikke den store julefan og har aldrig været det. Som en, der er ret sensitiv, har jeg ikke haft de bedste minder med julen. Der er alle disse forventninger om, at det skal være en rolig, varm og tryg tid, men det har den ikke været for mig. Tværtimod har den, som mange oplever det, været stressende, fyldt med dårlig stemning, utålmodighed og kedsomhed.

At det også ofte er et sammensurium af mange mennesker, meget larm og meget trafik får mine sanser til at gå i overdrive. Jeg suger andres dårlige humør, skjulte hentydninger og stikpiller til mig, indtil jeg er en nålepude af overvældelse.

 

 

FORVENTNINGER

Min oplevelse er, at julen handler meget om forventninger. Forventninger til glæde og familie, men også forventninger til det rigtige mærke af Snebolde, og hvordan flæskesværene skal tilberedes.

Jeg har altid haft det svært, når noget, der for mig er ret lige gyldigt, skal gøres på en bestemt måde. Særligt når det finder sted i sådan en grad, at det kan skabe skænderier og julehad. Det kan være over noget så simpelt som brun sovs – og jeg ELSKER endda sovs.

Julen forventes at være et sted, hvor den gode, kærlige familie samles, men hvad hvis man ikke har den familie? Hvad er julen så?

 

 

VÆRDIER OG “DEN GODE STEMNING”

Jeg bryder mig heller ikke om de værdier, som julen i dag repræsenterer med travlhed og overproduktion. Traditioner eller højtider, som er forbundet med store forventninger om ”det gode”, som i virkeligheden er noget helt andet – en stresslort pakket ind i en gave – giver mig lyst til at skabe afstand.

Dem, der kender mig, ved også, at jeg har et problem med ”den gode stemning”, og at vi i Danmark for guds skyld skal bevare den, uanset om vi så sidder i en emotionel spændetrøje. Jo mere jeg mærker den forventning, desto mere får jeg trang til at gøre det modsatte: at få munddiarré af ærligheder (og dermed skabe dårlig stemning). Jeg er, som min søster nogle gange kalder mig, en loose cannon. Der findes ikke et bedre setup for missilafføring end juleaften.

 

Mig, der prøver at holde den gode stemning juleaften

 

MIN GODE JUL

Jeg begyndte derfor for mange år siden at rejse juleaften for at slippe for den danske jul. Jeg har hovedsageligt holdt jul i Thailand og New York og elsket det. Kold kinesermad på et usselt hostel til 700kr pr nat på Manhatten har alle dage slået jul i Danmark for mig. Det samme har jul med meget lille thailandsk mand med julemandsskæg, syntetisk julekage og drag show i Thailand. Sådan slår selvfølgelig det meste.

 

 

For nogle år siden ville jeg gerne begynde at være lidt mere afslappet i forhold til juleaften og holde en eller anden slags jul, hovedsageligt fordi jeg så det som en undskyldning for at spise julemad. Jeg ville dog holde den alene, da andre ikke skal crampe my style med deres forventninger og ”gode stemning”. Jeg elsker at være alene, og juleaften er derfor en mulighed for, at jeg kan have en Mia-aften alene bare med ENDNU mere mad. Fremragende.

Dermed ikke sagt, at jeg ikke har drømt om “den gode jul” med ild i pejsen, glade opmærksomme familiemedlemmer, gode værdier og perfekt sovs. Det har jeg ikke fået. Til gengæld har jeg altid fået mandelgaven af min far, som var og ALTID skal være en pakke Toffifee. Jeg har også som ganske lille vundet en pakke spillekort med billeder af meget svulmende, homoseksuelle mænd på. Jeg ved ikke, hvad der var bedst. 

 

 

DET GODE

Jeg begyndte at fokusere på de ting, jeg GODT kunne lide ved julen, og den liste er lige så stille vokset: lyskæder, ris a la mande, kartofler og brun sovs, sne, vintertøj og huer, gåture i den isnende kulde, juleguf og underlige julekugler.

Jeg hader nisser og alle julemænd, der ikke er små og fede julekugler, med en intens kraft. Jeg tror faktisk, mit mareridt må være noget med kravlenisser. Der må gemme sig et kravlenissetraume et sted i mig.

Jeg fokuserede også på de få julesange, jeg kunne lide: Det’ Jul Det’ Cool, Driving Home for Christmas og selvfølgelig Maria Careys All I Want for Christmas. For to år siden oprettede jeg mit livs første juleplayliste, og den er støt vokset med flere numre. Det er dog en hårfin balance fra ”ej, hvor hyggeligt et nummer, jeg glæder mig til at spise 2 kg juleskum” til nisse-nældefeber og hyggehad. Less is more for mig.

 

 

Men se mig nu. Nu laver jeg vegetarisk julemad til mig (som i dette tilfælde bare er almindelig julemad uden kødet), jeg har et kunstigt juletræ fyldt med lyskæder og mærkelige julekugler, jeg har spist risengrød 4 gange den sidste måned, og jeg forstyrrede min supervisor forleden dag på arbejde ved at udbryde: ”DER SNER LIGE NU, SE!”.

Jeg glæder mig til at høre de få julenumre, jeg kan lide, og jeg glæder mig til at gå tur i naturen på en kold dag.  Jeg har også glædet mig til at pynte mit lille kunstige juletræ.

 

Mit juletræ 2021

 

 

Jeg tror ikke, jeg kan kalde mig en rigtig juleelsker endnu, i hvert fald ikke af det store julekoncept og dets forventninger. Irritationen lurer lige under overfladen og kan let blive vakt. Men jeg elsker MIN jul. Jeg elsker at slippe alle forventninger og kun have fokus på de ting, jeg godt kan lide ved julen. Jeg elsker roen.

 

 

JULEFRUSTRATION

Det har skabt frustrationer og manglende forståelse hos familiemedlemmer, at jeg holder jul enten alene eller i udlandet,  men jeg har valgt at tolke det som, at de bare er trætte af at mangle min awesomeness juleaften. Det har også skabt ynk hos bekendte og fremmede, som synes, at man skal holde jul med andre, ligesom at jeg skal få børn, fordi jeg ikke må sidde alene på plejehjemmet en dag. 

Jeg kan selvfølgelig godt forstå deres tanker, og jeg kan også høre omsorgen i det. Samtidig er det på en måde trist, at mit, og mange andres, billede af julen er fyldt med julefrustration- og juleskuffelser. Det er ikke for sjov, at december og januar er de travleste måneder som psykolog, da alle skal bearbejde deres juleskuffelser.

Jeg har lavet min egen jul, og jeg glæder mig til at fortsætte min tradition. En dag vil jeg måske have flere mennesker med, men det kræver, at de kender det hemmelige kodeord (“dårlig stemning tilladt”).

 

For mig må det være det, julens sande værdi er: at være sig selv, på godt og ondt, og udvælge de ting ved højtiden, der gør en glad.

 

 

 

Hvordan har du det med julen?

 

Mia N