Planter og alt det andet "værk",
der interesserer mig

Førstehjælp til gråd

Videoer og sange til dig, der trænger til at græde

 

Nogle gange kan følelser hobe sig op, der kan være sket noget vanskeligt, eller du har måske bare ikke rigtigt mærket dig selv i noget tid. At græde kan være udrensende, men nogle gange kan det føles farligt eller tabuiseret. I gråden er der nogle gange smerte, men der kan også være forløsning, nærvær, kærlighed og ro.  Det kan endda være helende og direkte nødvendigt. Vi kan derfor alle have brug for at græde ud engang i mellem.

Jeg har nogle gange oplevet, at jeg trænger til at græde, men at jeg ikke kan. Måske fordi jeg har været for meget i hverdagen, arbejde og pligter til, at jeg egentligt kan mærke mig selv. Jeg ved også fra mine patienter, at mange ikke kan græde uden at få et lille skub. Skubbene eller hjælpemidlerne kan fx være YouTube-videoer, sange og film. 

Så her er mine forslag til de ”skub”. Videoer du kan se og høre, som virker for mig – måske også for dig.

 

ADVARSEL: DER ER SPOILERE TIL GREY’S ANATOMY, THINGS WE LOST IN THE FIRE OG THE FAULT IN OUR STARS

 

 

Grey’s Anatomy – Izzie (Katherine Heigl) sørger over tabet af Denny (Jeffrey Dean Morgan)

Hvis du ikke har set Grey’s Anatomy, så virker denne nok ikke på dig. Hvis du har, så behøver dette klip – det mest rørende i hele serien – ingen forklaring.

LINK

 

 

Audreys (Halle Berry) sorg i Things We Lost in the Fire

Hele denne film er fantastisk og hjerteskærende, men særligt denne scene gør så ondt, at jeg ikke kan se den uden at græde:

LINK

 

The Fault in Our Stars – Hazel (Shailene Woodley) læser mindetale op

Ligesom med ovenstående så bare se hele filmen – den garanterer gråd. Men især denne scene rammer helt inde i hjertet.

LINK

 

 

Andrea Bocelli (EURO 2020 Championship) – Nessun Dorma

Hvis du ikke så åbningsceremonien til EM sidste år med Andrea Bocelli, så gik du virkelig glip af noget. Det er så smukt, at jeg ikke kan være i mig selv.

LINK

 

U2 Live at Slane Castle, 2002 – All I want is you

Denne video fra en U2 koncert viser Bono, der i slutningen af nummeret ”All I want is you” ligesom ”skriger” ind i mikrofonen. Det var få dage efter, at hans far døde, og der er så meget smerte i de lyde. Det siges, at han bl.a. råber ”See you soon, father”.

Desværre er videoen fjernet på YouTube, men du kan se noget af nummeret i starten af ”Where the Streets have no Name” 

LINK

Og du kan høre hele nummeret her (fra 2.50)

LINK

 

 

NL Orchestra – Schindler’s List theme

Schindler’s List er en af mine yndlingsfilm, og den gets me every time. Her er det smukke tema spillet af NL Orchestra.

LINK

 

Hans Zimmer & Lisa Gerrad – Now we are free (Gladiator Theme)

Endnu et filmtema fra en fantastisk rørende film om livets uretfærdigheder

LINK

 

 

Og så har jeg ikke engang bevæget mig ud i hundevideoer endnu…

 

Kommenter endelig, hvad der trykker på de rigtige dråbeformede knapper hos dig. Så vil jeg eventuelt lave flere indlæg om samme emne.

Hvad kan få dig til at græde?

 

Mia N

 

image_print

DEL

2 reaktioner

  1. Åh det klip fra Greys rammer mig også hver gang!
    Ellers er Adeles sange også et kæmpe go-to for mig.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede indlæg

Mia N

Plantenørd, bonderøv og amatørblogger

Jeg hedder Mia, er 36 år og oprindeligt nordjyde. Jeg bor nu på Nørrebro i Købehavn på femte år med mine marsvin, kreative projekter, utallige planter, og jeg elsker det. 

Her deler jeg de ting, der optager mig, og som gør mig glad: alt fra planter og oplevelser i Danmark til gyserfilm og test af virkeligt underligt slik.

Velkommen!

Mia N

jeres favoritter
Udforsk
Støt planteværk (reklamelinks)

miasplantevaerk@hotmail.com

søg på bloggen
Søg