Jeg har endelig bagt et surdejsgrydebrød med min nye støbejernsgryde, som jeg længe har ønsket mig, og det’ sgu en ommer. 

Jeg har i to år beskæftiget mig med surdej, og jeg har bagt mange surdejsboller og surdejspizzaer. Jeg har holdt mig fra at bage hele brød, idet jeg bare er én person, og det ikke er særligt praktisk med et helt brød (læs; jeg ville spise det hele i én setting).

Men – i min verden er det at bage grydebrød lidt creme de la creme indenfor bagværkets verden, fordi det virker så rustikt, oldschool og svært. Derfor skulle jeg selvfølgelig prøve det, men jeg har været begrænset af min indre nærige jyde, der ikke ville give 500kr for en gryde (men gerne 120kr for bland selv slik). Derfor slog jeg til, da jeg fandt en støbejernsgryde i IKEA til 249.

Jeg har grundet travlhed og manglende overskud over vinteren haft min surdej i køleskabskoma, så den skulle først genoplivet og gøres klar, før jeg kunne bage med den.

Jeg har samtidig endelig skaffet mig en røremaskine, så jeg glædede mig til, at processen blev lidt lettere. Et af skridtene i surdejsbageprocessen er nemlig ”rør dejen, til den slipper kanten af skålen”. Hvis man skal gøre det i hånden, varer det, hvad der føles som to dage. Med røremaskine varer det 10 minutter.

Jeg lavede dejen klar, jeg varmede støbejernsgryden op i ovnen til 250 grader, og jeg sænkede min hævede surdej deri, mens jeg nynnede en salme, og så lagde jeg låget på og satte den i den brandvarme ovn.

Da jeg tjekkede 15 minutter senere, fordi de sidste 10 minutter skulle bages uden låg, blev jeg mødt af… denne solbrændte elefantfod.

Læringspunkter til næste forsøg:

• Lad være med at lægge så meget dej i gryden
• Tag låget af tidligere

Vi prøver igen. Jeg skal nok lære det, og det smagte alligevel godt.

Der findes jo intet, tandsmør ikke kan redde.

Mia N