et bondegårdsliv i storbyen

Postkort fra Maldiverne #2

Rigtige postkort ankommer først, når man er kommet hjem

 

Vi boede på hotellet Season Paradise på øen Thulusdhoo ca. 30 minutter i speedbåd fra Malé.

Alle billeder har jeg (eller min veninde) selv taget, og de er uredigerede.

 

Læs første postkort her

 

Tredjedagen på Maldiverne blev en overraskelsens dag, da jeg spontant snorklede for første gang i mit liv. Jeg har haft et par halvhjertede forsøg på tidligere rejser, som jeg hurtigt opgav, da jeg grundet vandskræk gik i panik. Ellers har jeg holdt mig fra det. Men da min veninde Anine med al sin dejlige ro og overskud spurgte, om jeg ville prøve hendes snorklemaske nede på stranden, sprang jeg ud i det. Du kan ikke finde mere snorkling-egnede omgivelser end der, hvor vandet er fuldstændigt klart, så det var nu eller aldrig. 

 

 

Jeg så enkelte mørke fisk og blev virkelig glad. Det førte til efterfølgende to snorklingture, og jeg vil for altid huske alle de fantastiske fisk, jeg har set.

Thailand til august kan bare komme an. Efter 12+ rejser til landet vil jeg nu snorkle. Better late than never, ikke?

 

 

Efter nogle dage på Thulusdhoo begyndte en lille rutine at indfinde sig: stå op til morgenmadsbuffet, tage 13 lag solcreme på, tag på stranden eller ud på tur, tage 15 lag solcreme på, lægge sig ved poolen, gå ned til broen og spotte fisk og havskildpadder, gå hjem og skyl 112 lag solcreme af, gå ud til aftensmad, evt. spille spil, hjem og chille på hotelværelset. Jeg havde både min e-bogslæser med, min Nintendo Switch, min bærbare PC, dagbog, Thai-hjemmearbejde og strikketøj med. Det var en fest af hobbyer og hygge! Det var også nogenlunde unødvendigt, da der var rigeligt underholdning i bare at glo på det vanvittige turkise vand og sige “WTF” 10 gange dagligt. 

 

 

Næsten hver dag var vi nede i forskellige små kiosker og købe vand, drikkevarer og mærkelige snacks. 

Vi udforskede strandene rundt omkring på øen, og den ene strand var smukkere end den anden. Mit yndlingssted blev en strand, hvor der stod en gynge langt ude i vandet under et ”I <3 Thulusdhoo”-skilt. Det vand var så smukt, at det måtte være det, Pepsi Max er lavet af.

 

 

Vi brugte sidste dag der, og jeg snorklede i vandet, selvom der ikke rigtigt var noget at se. Dog viste små grå fisk sig, og de svømmede rundt om mig og virkede nysgerrige, og solens stråler skinnede ned gennem vandoverfladen. Efter et par kiksede ”vil du filme mig under vand, mens jeg svømmer hen mod kameraet i min snorklemaske”-optagelser, som aldrig bør se dagens lys, lagde vi os inde på stranden og varmede os. Der var kun enkelte andre personer der, som gik rundt som silhuetter i den kommende solnedgangs orange lys, og der opstod sådan en ro og tilfredshed.

 

 

Vi afsluttede sidste aften med vanvittigt god pizza på øens bedste cafe, Indulge. Derefter pakkede vi på værelset, så dokumentar på Netflix og kom for sent i seng fyldt med glæde og endnu flere fregner.

 

De lokale på øen Thulusdhoo var meget venlige og imødekommende, og vi følte os altid trygge. Det er en muslimsk ø, så der er nogle begrænsninger i form af, at der ikke må drikkes alkohol, og du kun må bade i bikini på Bikini Beach. Derudover var der Ramadan, da vi var der, så af respekt spiste vi kun på værelset eller spisesteder i dagstimerne (og ikke foran øjnene på de søde, sultne lokale).

Der var lyst fra ca. 6 om morgenen til 18 om aftenen, og der var konstant 30-34 grader om dagen og 26-29 grader om natten.

 

 

Thulusdhoo er en blandet destination, fordi den på den ene side har mange strande og områder med palmer, som er noget af det smukkeste, du kan se. På den anden side er der store områder, som ligner byggepladser, lossepladser og forladt ørken. Som med de fleste andre destinationer i verden handler det om øjnene, der ser. Og vores øjne var meget imponerede og taknemmelige.

 

 

Farvel for denne gang til Maldivernes turkise vand og 33 grader, og hej til Danmarks forår, 13 grader, glade marsvin og rugbrødsmadder.

 

Mia N

 

DEL

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Relaterede indlæg

Mia N

Psykolog, bonderøv og amatørblogger

Jeg hedder Mia, er 35 år og oprindeligt nordjyde. Jeg bor nu på Nørrebro i Købehavn på fjerde år med mine marsvin og utallige planter og elsker det. Jeg er uddannet psykolog og arbejder i psykiatrien. 

Her deler jeg de ting, der optager mig, og som gør mig glad: alt fra planter og oplevelser i Danmark til gyserfilm og test af virkeligt underligt slik.

Velkommen!

Mia N

jeres favoritter
Udforsk
Støt planteværk (reklamelinks)

miasplantevaerk@hotmail.com

søg på bloggen