Planter og alt det andet "værk",
der interesserer mig

Serieanbefaling: From

Ny horrorserie om dyster landsby, der er umulig at forlade, imponerer

 

From er helt ny og vises på streamingtjenesten Epix i USA. Den er desværre ikke kommet til Danmark endnu, men bør være på vej. Der er i hvert fald noget at glæde sig til. 

Nedenstående er skrevet på baggrund af de 6 første afsnit. 

 

FROM (2022)

Genre: Drama, horror, mystery

Kan ses på: ingen danske streamingtjenester endnu.

IMDB: From 

 

For et par uger siden så jeg serien From blive nævnt på et online horrorforum. Jeg havde aldrig hørt om den, men er altid på jagt efter gode serier og særligt indenfor min yndlingsgenre. Jeg satte serien på og var fanget fra første afsnit. Tak til online horrorfora!

 

I From følger vi en lille landsby, som en flok beboere af uvisse årsager ikke kan undslippe fra. Som et uendeligt time loop ender alle forsøg på at forlade byen med, at de er tilbage på præcis samme sted i præcis samme by.

Vi følger indledningsvist et par og deres to børn, som netop er på en mindre road trip. I byen opfører beboerne sig underligt og virker ikke særligt interesserede i at hjælpe dem videre i den rette retning. De ved allerede, at de alle er fanget, og at det er håbløst. De ved også, at når mørket falder på, dukker uhyggelige menneskelignende skabninger op og vil gøre dem ondt.

En af de første mere uhyggelige scener omhandler netop en ældre “kvinde”, som udgiver sig for at være en lille piges bedstemor for at få pigen til at lukke hende ind. Et valg, pigen og hendes mor inderligt vil fortryde.

 

Væsnerne er uhyggelige, evigt smilende og manipulerende, og beboerne i byen er nødt til at finde på måder at beskytte sig fra dem. Det ansvar tager særligt sheriffen Boyd på sig. Han er den klassiske halvvrede/halvbitre betjenttype, der har mistet sin kone og i samme vending troen på det gode i mennesker. Alligevel har han et hjerte af guld. Rollen er set mange gange før, men Harold Perrineau  spiller den troværdigt.Karaktererne er sympatiske, historien er fed, og 6 episoder inde tjekker jeg regelmæssigt efter nye episoder.

Jeg kan frygte, at serien på sigt vil kamme over med for mange løse ender og blive usammenhængende – den er trods alt lavet af bl.a. Jack Bender, der var instruktør på Lost. Indtil det (forhåbentligt ikke) sker, vil jeg nyde den. Jeg er fan!

 

 

 

Mia N

 


image_print

DEL

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede indlæg

Mia N

Plantenørd, bonderøv og amatørblogger

Jeg hedder Mia, er 36 år og oprindeligt nordjyde. Jeg bor nu på Nørrebro i Købehavn på femte år med mine marsvin, kreative projekter, utallige planter, og jeg elsker det. 

Her deler jeg de ting, der optager mig, og som gør mig glad: alt fra planter og oplevelser i Danmark til gyserfilm og test af virkeligt underligt slik.

Velkommen!

Mia N

jeres favoritter
Udforsk
Støt planteværk (reklamelinks)

miasplantevaerk@hotmail.com

søg på bloggen
Søg