Jeg anmelder tre middel gysere: Sputnik, Mum & Dad og The Windmill Massacre. Se dem med lave forventninger og højt gyserhumør.
Sputnik (2020, russisk)
Genre: Horror, Drama, Mystery
Kan ses på: Aktuelt ikke på nogen danske streamingtjenester
IMDB: Sputnik
Sputnik er indenfor alien-horrorgenren, som tilfældigvis er en af mine favoritter. I filmen følger vi forskeren Tatyana (Oksana Akinshina), der kaldes på en hemmelig mission af en russisk macho-general. Hun skal vurdere en astronaut, Konstantin Veshnyakov (Pyotr Fyodorov), som er kommet tilbage fra en rummission ene mand. Hans kolleger på missionen er alle døde eller alvorligt skadede, og Veshnyakov har hukommelsestab. Det viser sig hurtigt, at han ikke bare er i chok, men har noget ondt (og slimet) med hjem fra det ydre rum.
Anmeldelse
Sputnik kan, grundet det russiske sprog og de meget mørke farver, være svær at connecte med lige fra starten, men hæng i. Astronauten Veshnyakov er en interessant karakter, hvor du som seer er i tvivl om, om han er et offer for et væsen fra ydre rum ala Alien (verdens bedste film, er jeg nødt til at indskyde), eller han nærmere er dens vært og medsammensvorne. Oksana Akinshina, der spiller Tatyana, er stille og skeptisk og gør det godt, omend hendes overmod er lidt urealistisk. Filmen er spændende, og rumvæsnet er lavet godt. De to hovedkarakterer er gode skuespillere, hvorimod alle de andre biroller, særligt generalen Colonel Semidarov, er meget stereotype russiske machogeneraler eller nørdede, akavede forskere. Til gengæld får du opfyldt trangen til en fin alien-gyser. Sprogbarrieren skaber altid netop det – lidt barriere i forhold til at være helt nærværende med filmen, men hvis du som jeg er vant til undertekster, er det intet problem.
Jeg var underholdt, og filmen kunne godt have varet en halv time længere for min skyld.
Mum & Dad (2008)
Genre: Horror, Thriller
Kan ses på: Blockbuster (til leje for 19kr)
IMDB: Mum & Dad
Lena (Olga Fedori) møder via sit arbejde i en lufthavn en kollega Birdie. Birdie har nogle sære tendenser, bl.a. at stjæle fra taskerne i opbevaringsrummene, men hun er samtidig spændende og imødekommende, og da Lena misser sin bus hjem, tager hun imod et lift fra Birdie og hendes bror. Det bliver starten på et mareridt, hvor Lena møder søskendeparrets forældre, som hun beordres til at kalde “Mum” og “Dad”. Situationen bliver hurtigt intens, da Lena tages som gidsel, og et uskyldigt lift bliver til ét stort torturmareridt.
Anmeldelse
Vi er ude i en af de slags gysere, der er mere splat og perversiteter end egentligt gys. Det har også sin plads, og hvis du er til den genre, så læs videre. Mum & Dad lever op til genren med skummel stemning, kunstige smil og fornedrende seksuelle ordrer. Mum & Dad er uhyggelige og vanvittige på hver sin måde, og hele familien er en historie for sig selv. Det er lidt som at se familien til Leatherface i Texas Chainsaw Massacre, bare i et britisk rækkehus.
Jeg var ikke rigtigt fanget af filmen, fordi jeg ikke følte med nogle af karaktererne, heller ikke hovedpersonen Lena, men den er værd at se udelukkende for vanviddet.
The Windmill Massacre (2016)
Genre: Horror, Drama
Kan ses på: Aktuelt ikke på nogle danske streamingtjenester
IMDB: The Windmill Massacre
Jeg kan aldrig få nok af film, hvor en flok mennesker tager ud i et skummelt naturområde og bliver dræbt én efter én. Det er det der sker i The Windmill Massacre. Vi introduceres for en gruppe af mennesker, som af forskellige årsager ender i en tourbus sammen. Bussen bryder sammen ude i et efterladt område i naturen (tæt ved en vindmølle, hint hint), og de må klare sig selv. De søger ly i nærheden, men pludselig forsvinder de én efter én. Jennifer (Charlotte Beaumont) er vidne til det første mord, men ingen tror på hende. Samtidigt begynder medlemmerne af gruppen hver især at få visioner af traumatiske begivenheder i deres liv. Hallucinerer de alle, eller er der noget overnaturligt, og måske en morder, på spil?
Anmeldelse
The Windmill Massacre er en klassisk B-film, hvor karaktererne spiller dårligt, og settingen er utroværdig. Men hvis du ved, hvad du går ind til, og du holder forventningerne i bund, er den ganske underholdende. Nogle af “hallucinationerne” er creepy, og der er en skurk, der godt kunne være Mike Meyers hjemløse fætter. Hvis du har lyst til at se på irriterende gruppedynamik og meningsløse, blodige drab (og det har man jo nogle gange), så se den.
Mia N
