et bondegårdsliv i storbyen

Ting, der kun sker i film

Jeg ser rigtig mange film, og jeg elsker det. Men der er mange ting, som jeg er nødt til at prøve at ignorere, hvis jeg skal kunne leve mig ind i filmen – mange ting, der bare ikke sker i virkeligheden.

 

1. Man siger ikke farvel til hinanden i telefonen

2. Man aftaler ikke hvornår og hvor man skal mødes, men spørger bare “skal vi tage på en date?”, svarer “ja”, og lægger på. Utroligt nogen kan finde hinanden

3. Film fra overvågningskameraer har utrolig god kvalitet. Så god at man kan zoome ind x 1.000.000

4. Alle tidligere betjente drikker, er vrede og lever isolerede, indtil de skal løse en vigtig sag, som kun de kan løse

5. Alle spiser voldsomt og ulækkert

6. Man spørger ikke ind eller kræver en forklaring, når nogen siger noget alvorligt og/eller kryptisk til en. Man kigger bare ud i horisonten

 

“Jeg spurgte, om hun elskede mig. Hun svarede: “det må solen og månen vise”. Det giver mening for mig.”

 

7. Det er helt normalt at køre, når man har drukket

8. Kvinder har ofte sex med BH på

9. Katte springer voldsomt og larmende ud af skabe 

10. Det er normalt at ofre sit liv for andre, selv når det nogle gange kan undgås

11. Par kysser intenst i sengen med morgenånde

 

“Skat, har du spist en våd hund til morgen?”

 

12. Når man kører bil, kan man snakke længe med personen på passagersædet og kigge vedkommende dybt i øjnene, uden der sker et uheld

13. Man er ofte så liderlig, at man river tøjet af hinanden på vej ind ad døren, og det ser stadig frækt ud

14. Skæve malerier i hjemmet er altid tegn på indbrud eller spøgelser. Hvis malerierne ikke hænger skævt, skal man ikke frygte noget

 

“Hænger det ene billede ikke lidt skævt? Åh nej. Jens Ole, der døde for nyligt, spøger på vores vægkunst!”

 

15. Bagsædet af bilen er kulsort, og det er umuligt at se, at morderen sidder bagi

16. Hvis to personer taler fortroligt om, at en tredje person er adopteret og ikke har fået det at vide, vil denne tredje person altid tilfældigvis stå bag en dør og lytte med

17. Når nogen stormer ind og råber: “skynd jer at tænd for TVet!” , kan man altid nå at tænde, lige når speakeren siger: “og så stiller vi om til en særudsendelse om…”. Man lander aldrig midt i en sætning eller på en forkert kanal

18. Kvinder får orgasmer efter 1 minut og gerne udløst af aen med en fjer

19. Man står utroligt tæt, når man taler sammen. Ofte med ca. 15 cm mellem hinandens ansigter. 

20. Kvinder vågner med fejlfri make up

21. Kvinder stønner under kys

22. Man bestiller mad på en restaurant og spiser det ikke, men går i stedet

 

“Sikke noget lækkert mad. Jeg er hundesulten! Nå, skal vi gå?”

 

23. Biler eksploderer altid ved ulykker

24. Man bor i vanvittigt dyre lejligheder, selvom man arbejder som servitrice 

25. Det er normalt og lækkert at fodre hinanden med mad

 

“Haha skat, du har vist ikke vasket hænder efter dit morgentoiletbesøg. Du er så sjov.”

 

26. Man tørrer sig ikke efter et bad, men tager bare morgenkåbe eller tøj på

27. Hvis man er ude i rummet, kommer man til at dø

28. Man tørrer rester af den andens ansigt og spiser det på en sensuel måde

29. Det er normalt at skubbe andre menneskers hår om bag øret eller tørre deres tårer af

30. Man går ikke på toilettet

31. Enten løber biler aldrig tør for benzin, eller så løber de pludseligt tør, uden at bilisten havde NOGEN idé om det

32. At kravle i ventilationsskakter er en hverdagsaktivitet

33. Alle russiske mænd er superskurke, og kan rigtig godt lide at gå i pels

34. Efter man har tørret madrester af den andens ansigt (28), bliver man liderlig

35. Man må holde sig for munden, når man gemmer sig for morderen, for ellers kan man ikke være stille

 

“Må ikke give efter for trangen til at råbe DIN MOR, mens morderen står lige der. Må. Ikke. Give. Efter.”

 

36. Kvinder har ikke kropsbehåring

37. Hvis man skal ned fra en høj bygning i en fart, står der altid en åben container med bløde skraldesække i, man kan lande i

38. Der er altid en, der lige kan sy det åbne sår, når nogen er blevet skadet

39. Alle singlekvinder er dybest set ulykkelige og vil bare gerne have en kæreste

40. Tage på bygninger er tilgængelige og et helt normalt mødested, hvor man kan have dybe samtaler med benene udover kanten

41. Det blæser aldrig (medmindre det er katastrofefilm)

42. Alle taler med deres naboer og kender hinanden

43. Når man er indlagt efter en voldsom ulykke, og man vågner i hospitalssengen, er det første man gør at flå alle drop og elektroder af sin krop og stå ud af sengen

44. Det er helt normalt, at børn stopper med at tale efter en traumatisk oplevelse

45. Man bliver i sit spøgelseshus i utroligt lang tid. Det er da helt normalt, at alle stolene stabler sig ovenpå hinanden, køkkenskabene åbner, og 60 fugle flyver på ruderne

46. Man tager altid telefonen, altid – selv ved ukendt nummer

 

“Haha, Michael fra Oister er så sjov, når han siger mit navn 12 gange på et minut!”

 

47. Telefoner er aldrig på lydløs, og de har gerne en gammel Nokia ringetone

48. Man fyres med øjeblikkelig varsel (ingen varsel eller opsigelsesperiode)

49. Alle kan enten slås eller overhovedet ikke slås. Man ser sjældent en halvfed far, der slår fesent. 

50. Hvis man jagtes, kan man kun løbe lige ud

 

 

Hvad har du lagt mærke til, som kun sker i film?

 

Mia N

 


		

DEL

Del på facebook

11 reaktioner

  1. Når et hetrosamleje færdiggøres, så får sæden bare lov til at løbe ud i sengen eller i trusserne.

  2. Efter sex er kvinder smukke. De har hverken bollehår eller udtværet make-up. Eller har svedt.

  3. Når kvinder skal føde, er det “heftigt” lige fra begyndelsen, og det går altid hurtigt -& er uden komplikationer. 🤔

  4. Hvis man bliver friet til, så siger man altid ja – også selvom man kun har kendt personen i en uge.

  5. Man bliver altid glad for uventede gæster, og man dukker også altid selv op uventet hos venner, kæreste og familie. Planlægning er undervurderet, folk er åbenbart altid hjemme, altid præsentable og har altid et rent og nydeligt hjem?! 🤣

    (Måske alle folk også elsker uventede besøg i virkeligheden, måske det kun er mig, der ligner døden fra Lübeck og roder, når jeg ikke venter gæster….?🤷‍♀️)

  6. Man tager aldrig sit fodtøj af indenfor, hverken i sit eget eller andres hjem. Samtidig støvsuger man heller aldrig (medmindre man er Monica Geller)?!?!?! 🤮🤮

    Man kan sagtens løbe fra en t-rex i 15 cm høje blyantstynde stiletter…. 😳🤦‍♀️🤦‍♀️ (Bryce Dallas Howard i Jurassic World). Hun kører sågar bil og løber på græs i de skide sko…..

    Hvis der er nogen efter én (det kan være alt fra en morder til en velociraptor), så løber man ALTID op af trappen, så man kan blive fanget på øverste etage…. i stedet for bare at løbe ud af huset?!? 😆

    1. Haha, hvor er de gode! Apropos Bryce Dallas Howard overvejede jeg også at skrive om, hvordan hendes hår er perfekt gennem storm, regn, jagt, sved osv. 😀

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede indlæg

Mia N

Psykolog, bonderøv og amatørblogger

Jeg hedder Mia, er 34 år og oprindeligt nordjyde fra Hjallerup og Aalborg. Jeg bor nu på Nørrebro i Købehavn på tredje år med mine to marsvin og ca. 60 planter og elsker det. Jeg er uddannet psykolog og arbejder i psykiatrien. 

Her deler jeg de ting, der optager mig, og som gør mig glad.

Mia N

jeres favoritter
Udforsk
Støt planteværk (reklamelinks)

miasplantevaerk@hotmail.com

søg på bloggen