et bondegårdsliv i storbyen

9 gyserfilm, som rent faktisk er uhyggelige

Halloween er lig med gysere, og gerne de rigtig creepy af slagsen

 

Jeg er en stor gyserfilmsnørd og ser i gennemsnit nok én gyserfilm om dagen. Jeg har gjort det, siden jeg var helt lille, og derfor er min uhyggetolerance temmelig stor. Det er svært at finde film, der rent faktisk skræmmer mig, men jeg leder ihærdigt. Der findes rigtig mange gysere, som er virkelig gode film, men som stadig ikke er uhyggelige.

Der er dog heldigvis nogle, som kan få selv en iskold gyserfilmsnørd  som mig til at skrue ned for lyden, gemme sig bag en pude eller tjekke for spøgelser bag badeforhænget. Let’s go.

 

 

The Exorcist (1973)

The Exorcist er hele 48 år gammel, og jeg finder den stadig utroligt uhyggelig. Ja, nogle af effekterne er selvfølgelig ikke så prangende i dag, men historien, skuespillet, stemningen (trappescenen!) er ultra creepy. Den ér og bliver en fandens god og uhyggelig gyserfilm.

IMDB:When a 12-year-old girl is possessed by a mysterious entity, her mother seeks the help of two priests to save her.

 

Gonjiam: Haunted Asylum (2018)

Gonjiam er med på bølgen af virkelig gode gysere, der er udsprunget fra Korea de sidste mange år. Jeg så filmen sidste år efter en anbefaling på Reddit, og jeg mindes ikke at være blevet bange på den måde i lang, lang tid. Den var simpelthen så creepy! Jeg må snart se den igen.

IMDB:The crew of a horror web series travels to an abandoned asylum for a live broadcast. It soon encounters much more than expected as it moves deeper inside the nightmarish old building.”

 

 

Paranormal Activity (2007)

Paranormal er ved at være en noget udtyndet franchise med den aktuelle Next of Kin, der er nummer 8 i serien. Jeg må dog stadig tage hatten af for den, der startede universet i 2007. Den er realistisk på den måde, at det kunne være dig og mig, der er det unge par i filmen. Uhyggen bygger sig langsomt op, og jeg elsker found footage film, så optagelserne om natten er virkelig uhyggelige for mig. Det er også et stort plus, at man ikke på noget tidspunkt ser grønne monstre eller mærkelige spøgelser, som har det med at ødelægge en god gyserfilm.

Se også Paranormal Activity 2 samt den japanske Tokyo Night. Resten er meh.

IMDB: “After moving into a suburban home, a couple becomes increasingly disturbed by a nightly demonic presence.”

 

The Blair Witch Project (1999)

Speaking of found footage så er jeg nødt til at sende en hilsen til en af de film, der gjorde den genre populær, nemlig The Blair Witch Project. Klappen på teltet og slutningen sidder stadig i mig. Det er nogle år siden, jeg så den sidst, men jeg er sikker på, at jeg selv i dag helst ville se den i dagslys, tak.

IMDB: “Three film students vanish after traveling into a Maryland forest to film a documentary on the local Blair Witch legend, leaving only their footage behind.”

 

 

It Follows (2014)

Jeg genså for nyligt It Follows, og hold op, den er fed! Der er både tale om en rigtig god film og en rigtig uhyggelig film med en realistisk 80er stemning ala Stranger Things. Jeg ville sådan ønske, der kom flere lignende film eller en 2’er, der holdt niveauet.

IMDB: “A young woman is followed by an unknown supernatural force after a sexual encounter.”

 

 

The Conjuring 1 (2013) og 2 (2016)

The Conjuring eller Nattens Dæmoner på dansk er en af mine yndlings gysertriologier. Selvom den sidste, The Devil Made Me Do It, ikke levede op til de to forrige, så er det bestemt værd at se dem alle tre. Eteren er virkelig god, og toeren er FREMRAGENDE. Jeg tror muligvis, at The Conjuring 2 er min favorit gyserfilm. Det hjælper også på det, at jeg er lidt småforelsket i Vera Farmiga.

IMDB, The Conjuring 1: “Paranormal investigators Ed and Lorraine Warren work to help a family terrorized by a dark presence in their farmhouse.”

IMDB, The Conjuring 2: “Ed and Lorraine Warren travel to North London to help a single mother raising four children alone in a house plagued by a supernatural spirit.”

 

Host (2020)

Host fra 2020 er for nyligt kåret som den mest uhyggelige film, og som min liste illustrer, ville jeg ikke give den pladsen som den eneste, men jeg er enig i, at den er up there. Igen har den både realismen i forhold til, at det er unge mennesker under en pandemi, og der er mit elskede found footage-element. Jeg så den igen forleden dag, og den er stadig superb.

IMDB: “Six friends hire a medium to hold a seance via Zoom during lockdown, but they get far more than they bargained for as things quickly go wrong.”

 

 

Sinister (2012)

En anden film, der også er kåret som den mest uhyggelige et eller andet sted, er Sinister. Den dykker lidt i kvalitet mod slutningen, men de første 85% er sublime. Virkelig creepy stemning og godt skuespil. Det får mig til at glæde mig endnu mere til gyseren The Black Phone med Ethan Hawke, som er på vej.

IMDB: “Washed-up true crime writer Ellison Oswalt finds a box of super 8 home movies in his new home that suggest the murder that he is currently researching is the work of a serial killer whose legacy dates back to the 1960s.”

 

Hereditary (2018)

Et par scener fra Hereditary  (på dansk: Ondskabens Hus) sidder fast i min hjerne og psyker mig nogle gange ud, når jeg skal sove, og dét er et stamp of approval i forhold til uhygge. Filmen er virkelig god, Toni Collette spiller som altid fremragende, og stemningen er super creepy. Slutningen er lidt skuffende, men det går, når resten er så hamrende godt. 

IMDB:A grieving family is haunted by tragic and disturbing occurrences.” 

 

 

Hvilke gysere synes du er uhyggelige?

 

Mia N

DEL

Del på facebook

6 reaktioner

  1. Rigtig fin liste. Der er et par stykker, jeg ikke har set (først troede jeg i øvrigt, at din HOST var den koreanske om et monster under byen – en 300 % underholdende film, men ikke særlig uhyggelig. lol). Jeg synes jo, at gyserfilm ikke nødvendigvis behøver at være uhyggelige for at være gode, men det hjælper selvfølgelig. Jeg gir dig ret mht. SINISTERs slutning; den er ikke særlig god. Toeren er iø vældig dårlig hele vejen igennem.

    – Og en gyserfilm om dagen! (endda siden du var barn!) Hatten af for det. Det gør jeg slet ikke, omend det er blevet til mange i årenes løb. Mine egne all-time favoritter er EKSORCISTEN og MOTORSAVSMASSAKREN på lige linje.

    1. Jeg er helt enig i, at en gyserfilm ikke behøver være uhyggelig for at være god 🙂 En liste over de BEDSTE gyserfilm ville ikke nødvendigvis se ud på samme måde. Jeg tror ikke, jeg har set Sinister 2, men det er så godt nok, kan jeg forstå.

      Tak tak! Ja, jeg kan tydeligt huske at se bl.a. It, Child’s Play, Nightmare on Elmstreet og Pet Cemetary som helt lille med min bror, hehe.
      Chainsaw Massacre er klasse, men ikke sådan helt uhyggelig. Synes du det?

      1. Nej, TCM er ikke scary-uhyggelig. I filmen er der spænding om, hvorvidt den sidste pige slipper væk, men dét er så også det. Som jeg skrev, er de to film mine favorit-horrorfilm, men hvis det havde været *favoritfilm-som-er-uhyggelige*, så havde Eksorcisten bestemt fået topplacering helt for sig selv.

    1. Haha 🙂 Det er så individuelt, hvad der skræmmer en, at det kan være, de slet ikke gør det for dig. Så – kom i gang! 😀

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede indlæg

Mia N

Psykolog, bonderøv og amatørblogger

Jeg hedder Mia, er 34 år og oprindeligt nordjyde fra Hjallerup og Aalborg. Jeg bor nu på Nørrebro i Købehavn på tredje år med mine to marsvin og ca. 60 planter og elsker det. Jeg er uddannet psykolog og arbejder i psykiatrien. 

Her deler jeg de ting, der optager mig, og som gør mig glad.

Mia N

jeres favoritter
Udforsk
Støt planteværk (reklamelinks)

miasplantevaerk@hotmail.com

søg på bloggen