Mit nordjyske eventyr i jagten på en spiselig svamp
Jeg skriver om min oplevelse med at gå og finde svampe, men jeg ved INTET om svampe, og derfor spiste jeg ikke nogen. Tag derfor ikke mit indlæg som råd eller viden om svampe på nogen måde. Svampe kan være rigtig farlige, så spis ikke nogen, hvis du ikke er 100% sikker på, hvilke de er.
Jeg var hjemme i Nordjylland sidste weekend for at fejre min fødselsdag og se min søster. En anden stor grund til at jeg kører den 4-5 timer lange tur hjem, er også, at jeg savner naturen. Der er smuk natur i og omkring København, men det kræver for det meste en del kørsel at komme ud til større naturområder med vilde skove. Jeg plejer at være god til at tage på naturture herovre, men jeg har haft for travlt og været for træt, så det er lidt tid siden. Derfor var det perfekt at komme hjem i den store, smukke natur i Blokhus, hvor jeg kan bo i min fars sommerhus.
Blokhus er en hyggelig lille ferieby med intet af det, byhjertet ønsker (jeg kan huske, da jeg stod nede i Dagli’ Brugsen og kiggede efter halloumi som den københavneridiot, jeg også er), og alt, hvad naturhjertet begærer.
Lige bag sommerhusområderne er der store skovarealer med stier, vandløb, rådyr og netop nu: svampe!
Måske en skællet poresvamp?
Jeg ved ikke hvorfor, men der er bare noget romantisk og hyggeligt ved tanken om at gå og samle svampe, tage hjem og lave mad med dem og spise dem. Måske er det det nærmeste en vegetarisk dyreelsker kommer på at jage sin egen mad?
Realiteten er dog for de fleste – og for mig – nok mere, at du finder en masse svampe, bruger timevis, får våde fødder og bander svampe-apps langt væk, fordi de overhovedet ikke hjælper dig i vildnisset. Men det er jo egentligt lige meget. Jeg gjorde det for at være ude i naturen, fotografere og trække vejret, og det var simpelthen så rart. 4 timer gik, og det føltes som 30 minutter. Jeg kan stadig dufte skoven: mos, våde blade og jord. Jeg kan også stadig mærke de edderkoppespind jeg gik ind i, som medførte en ufrivillig macarenadans fra min side.
Måske en rød amethysthat? Smuk er den i hvert fald.
Jeg havde taget en kurvetaske med, som jeg lige havde hentet i Det Kollektive Klædeskab, poser, et viskestykke og en kniv.
Jeg fandt simpelthen så mange svampe, og jeg undersøgte dem alle nøje. Svampeapps- og hjemmesider kunne give nogle bud på, hvad de var, men jeg indså hurtigt, at for hvert ”god spisesvamp”-forslag, var der fem ”giftig, ækel, fremtryllet af Voldemort”-forslag.
Ukendt
Jeg endte med ikke at turde at spise nogle af dem, både af frygt for, ja, døden, men også fordi flere dukkede op på svampesiderne med navne indeholdende ordet ”psilocybin”, som ringer en psykedelisk klokke i mit tidligere misbrugsbehandlerhoved.
Så ville jeg have lavet meget mere end ufrivillig macarenadans, og det var ikke det, jeg kom for.
Denne sjove fyr, som ligner noget fra et koralrev, tror jeg, kaldes Almindelig Guldgaffel
Jeg havde en veninde med på råds over Instagram, og hun var sikker på, at jeg havde fundet Karl Johan svampe, som er en god spisesvamp. Det tror jeg også, jeg havde, og det var en sejr at finde dem, selvom jeg til sidst ikke turde spise dem. Der findes nemlig også en Djævlens eller Satans rørhat, som er giftig, der åbenbart ligner.
Den fine Karl Johan svamp, som er en rørhat
Rørene i paddehatten
Og ja, Karl Johan er en rørhat, har jeg lært. De fleste kender lameller, men der er også nogle svampe, der har mikroskopiske rør i stedet for lameller under paddehatten. De er vist alle sammen spiselige, men tag ikke min (manglende) svampeviden for gode varer*.
Den svamp i dagens høst, som mest lignede en kantarel, men hvem ved? Gør du?
Måske en orangekantarel, som vist er uspiselig
Det var en helt igennem skøn svampejagt. Naturen i Danmark er fantastisk, og efteråret lige nu byder både på en hel masse svampe og en hel masse farver. Der er bare noget magisk ved de gule og røde blade over alt, og lige om lidt er de væk.
Jeg fandt ikke en eneste kantarel (tror jeg?), men jeg fandt mange smukke svampe, endda nogle, der lignede noget, der burde være på et koralrev og som gav mig orange hænder. Jeg fandt også flere ubehagelige oplevelser med snegle, der havde taget uhumsk bolig i paddehattene. Men det var det hele værd!
Skoven i Blokhus
Du kan stadig nå at gå på svampejagt, men husk at tage en kyndig svampeguide i menneskeform med.
Hvis du er svampenørd og har bud på navnene af nogle af svampene, så skriv dem endelig i kommentarfeltet. Jeg vil gerne lære mere om de små sataner.
Mia N
*Jeg måtte google det udtryk, “tage for gode varer”, fordi jeg er en fuldstændig hat til ordsprog og metaforer. Jeg googlede ”gode råd”, ”gode ører”. Vi taler ikke mere om det.