De små hyggelige samtaler med fremmede 

“Hvilken størrelse sko bruger du?“

Jeg står i Lidkøb i på Østerbro blandt de mange forskellige tøjstativer og hører en stemme. Jeg kigger rundt, men kan ikke se, hvem der spørger mig. Det var nok ikke rettet til mig.

“Hey, psst, hvilken størrelse sko bruger du?“

Jeg kigger gennem tøjet på en af reolerne og ser en ældre mand stå og smile til mig. I hånden står han med en farverig stiletsko med similisten. “Størrelse 38” svarer jeg.

“Øv, jeg troede lige jeg kunne sælge dig en pragtfuld sko, men det er den forkerte størrelse. Min datter har store fødder.“

“Far, jeg bruger da størrelse 38!” lyder en yngre kvindestemme ved siden af ham. “Nå, jeg troede, det var størrelse 40“, siger han forbavset.

Manden henvender sig igen til mig med et skinnende sælgersmil: “Så kan du jo godt passe dem. Er du sikker på, du ikke skal købe dem med? Jeg tror, det er lige dem, du leder efter“.

“Jeg er ikke lige på jagt efter nye sko“, svarer jeg, “men tak for den gode salgstale.”

“Ja, Jeg tror virkelig, du kommer til at fortryde det, hvis du ikke køber dem.“

“Far!“

“Hvad? Vi er her der for at sælge dine ting. Lad mig gøre min ting.“

Jeg svarer: “Det kan da godt være, at jeg kommer til at fortryde det og tænke på det resten af mit liv. “

Manden smiler stort: “Ja, og græde over det. Jeg tænker stadig på nogle sko, jeg ikke købte i 98. Det er simpelthen en god handel“. 

Jeg svarer: “Jeg er faktisk nordjyde, så jeg har jo svært ved at sige nej til en god handel.“

Han svarer begejstret: “Nordjyde! Har du så en trailer?“

“Nej“, svarer jeg, mens manden ser skuffet ud. “Jeg kan bare låne min fars.“

Mia N