Taiwanesisk horrorfilm introducerer både ny zombie og nyt niveau af sadisme, men ikke så meget andet
Jeg har opbygget en solid afhængighed af udenlandske horrorfilm, og jeg er ikke bleg for splat. Jeg skulle derfor selvfølgelig se The Sadness (originalt navn: Ku Bei), som havde premiere i Taiwan i januar sidste år. Den har været længe undervejs i Danmark, men i maj udkom den på blueray. Den er aktuelt ikke at finde på nogle danske streamingtjenester.
The Sadness er instrueret af Canadiske Rob Jabbaz og er, for at sige det lige ud, en zombiefilm* på crack.
Den handler om parret Jim og Kat, der efter coronanedlukningen i Taiwan, endelig ser frem til en mere almindelig hverdag. Forventningen om det rare, genåbnede samfund, ødelægges dog hurtigt, da en ny virus muterer og gør befolkningen til kødædende udyr.
Den sadistiske zombie
Vi har set zombier fremstillet på utallige måder i filmverdenen: slowmotion-bevægende, hurtigløbende, knurrende, med empati og hjertesorg – kort sagt den ene anderledes zombie efter den anden. Jeg diskriminerer ikke. Jeg er personligt glad for alle slags zombier, og jeg er også glad for den nye variant, vi præsenteres for i The Sadness: den sadistiske psykopatzombie.
Zombierne har nemlig ikke bare sorte, blødende øjne og en voldsom blodtrang, de har også en trang til at udleve deres mest tabuiserede og sadistiske seksuelle fantasier med et smil på læben imens. De voldtager, hærger og torturerer for nydelsens skyld. Det er en ny fremstilling af zombien, som trækker fokus hen på spørgsmål om menneskets grundlæggende barske natur, og hvordan verden ville se ud, hvis vi alle mistede vores medmenneskelighed, etik og konsekvenstænkning. Pludselig er det mere survival of the fittest-mentaliteten, vi skal frygte, og ikke bare en muteret virus.
Anmeldelse
Psykologisk er konceptet spændende, men vi kommer ikke så meget længere end det. Historien opløses lidt og går op i hat og briller (læs; blod og indvolde), og det er underholdende og chokerende, men gør også The Sadness forudsigelig og historiemæssigt noget flad. Du skal altså som seer være indstillet på at se filmen for chokværdien.
Skuespillernes præstationer er gode, og de har realistiske reaktioner på blodbadene (forestiller jeg mig), om end relationerne er lidt tynde. Scenografien var overraskende god. Som seer er du virkelig med inde i Taipeis gader og kan fornemme trafikken og luftfugtigheden. Det talte op for mig.
The Sadness er nyskabende i forhold til portrætteringen af den seksuelt sadistiske zombie, men ikke på så mange andre punkter, og det følte jeg lidt sadness over. Jeg var dog rigtig godt underholdt, enkelte gange chokeret og imponeret over omgivelserne. Derfor får den en middelkarakter (plus en halv popcorn udelukkende for chokværdi og mængden af gore).
IMDB: The Sadness
Mia N
*For at få det tekniske på plads er det ikke zombier i den klassiske forstand, da de ikke dør og genopstår. I stedet er der tale om levende mennesker, som inficeres af virus.
