Horrorforfatteren Dean Koontz’ bog Skygger fra 1983 er ældre end mig, men fungerer stadig i dag
Indlægget indeholder reklame igennem affiliatelinks for Mofibo
Jeg læser meget, men er nybegynder i gyserlitteraturen. Jeg har fortrukket at se og lytte til mine gys, fremfor at læse dem, men nu skulle der ske noget nyt. Jeg har gode minder om at læse enkelte bøger af Stephen King og Bret Easton Ellis (American Psycho), men det er mange år siden. Jeg fik for nyligt lyst til at bevæge mig ud i horrorlitteratur og undersøgte derfor, hvilke bøger flest anbefalede indenfor den genre. Jeg fik downloadet en masse ned på min e-reader og gik i gang.
Mit første valg faldt på Dean Koontz og bogen Skygger fra 1983. Bogen er gammel, men ny for mig, og den blev anbefalet af mange.
På min e-reader strakte Skygger sig over 1152 sider, så bare det at jeg har læst den færdig, kunne måske stå som anmeldelse alene, men lad os se lidt nærmere på bogen.
Skygger åbner med en sherif, der sidder på sit kontor og får fornemmelsen af, at noget observerer ham. Han kigger rundt, men ser intet. Senere findes han og mange af de ca. 500 andre indbyggere i byen Snowfield døde med mundene åbne som midt i et skrig. Andre er forsvundet midt i aftensmaden.
Byens læge Jenny og hendes søster Lisa opdager, at byen er stille, forladt – og fyldt med lig.
De tilkalder hjælp, og da sherif Hammond med sit hold fra Santa Mira ankommer, undersøger de sammen den uhyggelige by, hvor skyggerne bevæger sig, telefonen siger underlige lyde, og intet er, som de regner med.
Anmeldelse
Skygger er for mig en god introduktion til horrorlitteraturens verden. Jeg var grebet i hele første halvdel af bogen og fandt den virkelig spændende. Jeg kunne ikke regne ud, hvad der foregik, og jeg havde sympati med karaktererne i bogen. Der er mange mystiske og spændende scener, men bogen er mere skummel, end den er uhyggelig. Det kan dog skyldes, at jeg skal vænne mig til at læse mine gys, fremfor at se eller lytte til dem (eller at jeg bare aldrig rigtigt bliver skræmt af horror).
Som nærmest alle bøger har den sine floskler og gentagelser, og her udsættes læseren utallige gange for: ”X kunne mærke, at noget ikke var, som det skulle være/noget var ondt/det var djævlen”, men det er trods alt bedre end E.L. James konstante brug af ”hun kom i tusinde stykker”. Sidebemærkning, undskyld.
Anden halvdel er noget langtrukkent og endda en lille smule kedelig. Der er mange gentagelser, og du kunne nok tage 50% af siderne ud og stadig være med.
Overordnet en spændende, god og lidt langtrukken skummel bog. Det bliver ikke sidste bog af Koontz, jeg læser.
Indlægget indeholder reklame igennem affiliatelinks for Mofibo
Jeg læser mine bøger på Mofibo, og jeg synes, det er den bedste e- og lydbogstjeneste, der desuden har det største udvalg. Jeg kan lige nu give dig 45 dages gratis abonnement (normal prøveperiode er 14 dage), så du selv kan afprøve tjenesten.
Mia N
