Der er sket noget stort til siden sidste indlæg, nemlig slutningen af 2021 og starten på 2022. New year, intet new me og ingen new blog,  men der er alligevel sket noget stort: denne første uge af januar 22 har været en af de bedste i mit liv!

Hvis vi spoler tiden tilbage til 2021, brugte jeg december på at arbejde, studere thai ogat gå mine lange daglige gåture igen. Særligt fordi det er så godt for mit hoved, men også grundet den gode sidegevinst, at jeg måske kommer til at kunne passe mit tøj igen (hej 2021-kilo!). I december mærkede jeg også en dejlig ro, fordi jeg ikke havde nogen planer i juletiden.

Den Røde Plads, Nørrebro, december 2021

Jeg var ikke blevet inviteret til nytår i det sædvanlige nytårsslæng og havde derfor umiddelbart hverken planer juleaften eller nytårsaften. Det er selvvalgt og perfekt i forhold til juleaften (det kommer jeg nærmere ind på i indlægget En (tidligere) julehaders bekendelser),  men nytårsaften er alligevel en aften, hvor jeg gerne vil være sammen med nogen. På den ene side er det en ganske almindelig dag, på den anden side markerer den afslutninger og begyndelser – noget, som kan være angstprovokerende nok i sig selv. Hvis jeg holder både jul og nytår alene, er der nok en lille risiko for, at jeg begynder at føle mig endnu mere som den introverte hulekvinde, jeg inderst inde er.

En fantastisk veninde slog til, holdt nytår og inviterede. Der var tre par og mig, det umiddelbart akavede 7. single hjul,  men sådan føltes det slet ikke. Jeg havde simpelthen så god en aften og følte mig velkommen.

Nytår 2022, først på aftenen

Nytår 2022, senere på aftenen

Der var fantastiske søde kvinder og fantastiske søde mænd,, som jeg kunne nørde gaming og gyserfilm med. Lad os se bort fra det bekymrende i, at jeg klart er den, der er mest nørdet af os. Derudover var maden virkelig god, og alle havde gjort sig umage, endda for at imødekomme mine til tider irriterende vegetariske behov. Der var gode og sjove spil (er jeg den eneste, hvis crack er Hint og andre brætspil?). Det er endda,  selvom jeg er temmelig dårlig til alt, der hedder almen viden. Til gengæld falder der er en stilhed og forestiller jeg mig, et lille “uhhh“, når vi rammer en filmkategori. That’s my shit.

Jeg havde mit sædvanlige nytårsgear med: stjernekastere og knaldperler. Jeg har aldrig været fan af fyrværkeri, da det er bare umenneskeligt højt, men jeg elsker stjerne kaster og knaldperler. Jeg holdt min nytårsaften på Christianshavn, som jo er måske Københavns smukkeste bydel.

Jeg havde i øvrigt også panodiler og tabletter mod halsbrand med, fordi jeg er 35 år, og min krop er en gammel Puch Maxi, der ikke vil starte. Jeg kunne starte et ulovligt apotek fra min håndtaske. 

Nytårsdesserten fra Ismageriet

At holde jul alene og nytår med gode mennesker gjorde, at der ikke var noget mentalt oprydningsarbejde efter højtiden. Jeg har været totalt afslappet og glad, og jeg har haft overskud.. Selvom ferien godt kunne have varet en måned længere, så var jeg ikke træt af at skulle tilbage på arbejde. Jeg glædede mig til at se mine kolleger og patienter, og til at min nye arbejdstid med onsdagsfridage virkelig kom op at køre.

Dronning Louises Bro, København

Den første uge af januar har jeg brugt på at gå lange ture, gerne aftenture, hvor der er ro i København. Jeg har købt en ny telefon, og den kan få selv billeder af en hundelort til at ligne et kunstværk. Jeg har taget de smukkeste billeder af Dronning Louises Bro og af lyset fra neonskiltene, der spejler sig ned i Søerne.  På mine gåture har jeg samlet skrald og flasker som en posedame (det hjælper heller ikke, at jeg gør det i nattøj), og jeg har plukket frossent græs til grisene. Jeg har også brugt ugen på at male i min stue og have gang i flere kreative projekter. Jeg har hele tiden grønne malingpletter på mine hænder og arme, og selvom det ødelægger mit neglelak-game, så er det et tegn på kreativitet og dermed min lykke. 

Det er også et tegn på, at jeg tabte en spand maling udenfor min bygning, der eksploderede ud over hele Nørrebro, mine sko, min nye jakke, min dør og min fornemmelse af overskud. Men jeg fik det ryddet op, og i stedet fik jeg mange smil og tilbud om at hjælpe fra forbipasserende. Og rygsmerter og følelsesløse arme næste dag af at skrubbe asfalten.

Jeg har ingen nytårsforsætter eller mål for 2022 udover at fortsætte med at gøre ting, der gør mig glad, og omgive mig med gode mennesker og gode marsvin.  Jeg vil derudover gave lave mere mad og afprøve nye opskrifter. Det er jeg allerede i gang med. Jeg har naturligvis også købt en ny plante: et stort smukt violinfigentræ.

I forhold til bloggen er jeg stadig forelsket i mit lille univers herinde, og jeg kommer fortsat til at smukkesere  den med hverdagstanker- og oplevelser.

Tak fordi i har fulgt med i 2021, og velkommen til et nyt år med planter, slik, genbrug og gyserfilm.

Mia N