et bondegårdsliv i storbyen

Forsvarsmekanisme: forskydning

Forskydning: ubehagelige følelser forskydes fra et objekt til et andet

Når du skælder ud på din kæreste fremfor din chef

 

I har på min Instagram stemt, at næste forsvarsmekanisme, jeg skulle skrive om, er forskydning.

 

 

Forskydning er en moden forsvarsmekanisme, hvor ubehagelige følelser forskydes fra et objekt til et andet, som er mindre truende.

Et klassisk eksempel er, at en person er vred på sin chef, men går hjem til sin partner og skælder denne ud. 

Forskydning finder sted, enten fordi de ubehagelige følelser rettet mod det specifikke objekt ikke kan udholdes, eller fordi følelserne af den ene eller anden grund ikke kan udtrykkes overfor det oprindelige objekt. I tilfældet med chefen kan det medføre negative konsekvenser at give udtryk for følelsen, hvorfor følelsesudbrud og utilfredshed rettes mod personer, der er mere trygge, dvs. i det nære netværk. Vi griber altså til forskydning, når vi vurderer, at det kan være uacceptabelt eller endda farligt at rette vores følelser mod det oprindelige objekt. 

Forsvarsmekanismen lægger sig dermed på den præmis, at vores følelsesliv er som en slags beholder med en ventil. Når presset bliver for højt, skal det ud. Personen, der forskyder, vil derfor opleve lettelse, selvom følelsesudbruddet er rettet mod det forkerte objekt. 

For at den umiddelbare lettelse kan indtræffe, skal personen i momentet være overbevist om, at det er det objekt, som forskydes mod, der er årsagen til ubehaget/vreden. Personen kan derfor være overbevist om, at det ER konen, der er irriterende, og ikke chefen. Mange vil dog opdage forholdsvis hurtigt, at de lod deres vrede gå ud over den forkerte.

Forskydning anses som en moden forsvarsmekanisme, da den centrerer sig om fortrængning i øjeblikket, men at bevidstheden om, at der er ubehag, ikke er helt fraspaltet. Tingenes egentlige tilstand kan derfor i flere tilfælde forholdsvist let komme til syne for den forskydende person (som så kan undskylde overfor sin kæreste, at hun skældte ham ud, fordi karkluden lå forkert. Muligvis et eksempel fra mit eget liv, det ved man ikke).

 

Uhensigtsmæssig forskydning 

Forskydning kan være uhensigtsmæssig  og skadende for relationer, hvis den ene part får skæld ud over noget, h*n ikke har noget med at gøre. Hvem gider skældes ud, hvis de er uskyldige? På samme tid kan gå ud over den forskydende persons egen integritet og forhold til sig selv. Det er derfor vigtigt, at den forskydende person indser, hvad der egentligt foregår, så h*n så vidt muligt kan forhindre samme reaktion igen. 

Hvis forskydning kombineres med forsvarsmekanismen splitting (indlæg på vej), hvis funktion er at splitte objekter i godt og dårligt, kan det være en rigid kombination. Hvis fx en person er blevet svigtet af sin kæreste, der har været utro, men AL vrede og svigtfølelse forskydes til den, han var utro med, kan det fungere som et forsvar mod at skulle bearbejde svigtet fra kæresten. Dermed kan han let tilgives, og livet kan fortsætte som vanligt – dog efter min mening i en slags fantasiverden, hvor revnerne vokser sig større. Der vil her være tale om fortrængning og forskydning i en uhensigtsmæssig grad. 

Lignende eksempler kan være hadet til stedmoderen, blot fordi hun findes, i stedet for at forholde sig til de sårede følelser over, at faren blev forelsket på ny i en anden end mor. 

Ubegrundet vrede og frustration fører til ubegrundede konflikter og relationsbrud, og det kan være meget slidsomt for alle parter, også den forskydende person, fordi h*n kan være overbevist om, at det ER stedmoderen, der er forfærdelig, men ingen kan forstå ham/hende eller se problemet. 

Et af de mest forfærdelige eksempler på skadelig forskydning blev set i nazisternes holocaust, hvor tyskernes frustration over bl.a. 1. verdenskrig blev taget ud over jøderne fremfor egen regering, idet det oplevedes nytteløst. Det er forfærdeligt at tænke på, hvad denne slags intense, hadfulde forskydning ledte til. 

Skadelige eksempler i vores mere aktuelle liv kan også ses ved børn og unge, der er blevet behandlet dårligt af en forælder, hvor der er tale om forskydning fra fx morens frustration over faren. Moren kan her forskyde sin aggression over på barnet og skælde det ud for farens fejl. Barnet bliver her offeret. 

 

 

Forskydning i hverdagen, som kan være gavnlig

Forskydning bruges ofte af de fleste af os i mindre grad. Det kan være hensigtsmæssigt, at vi kan tage vreden ud over boksepuden, eller at vi i perioder kan være vred på et helt system fremfor enkelte personer. Det kan i nogle tilfælde også være nogenlunde hensigtsmæssigt faktisk at forskyde skuffethed og vrede over på sin stedmoder, fordi det er afgørende, at man bevarer den gode relation til faren.

Det ses hele tiden, at vi bider af nogen, fordi en anden bed af os (tænk på den reklame for et telefonabonnement, hvor alle får skæld ud af en for derefter at skælde ud på den næste). Det er en naturlig del af vores omgang med hinanden: at vi tager “noget” med videre fra én interaktion til den næste. Men jo mere vi kan undgå af dette, jo bedre.

 

En underart af forskydning kaldet Sublimering viser, at der kan komme meget positivt ud af at forskyde sine følelser mod en socialt accepteret aktivitet, fx at have et kreativt projekt eller dyrke sport. Mange bruger her deres indre følelser som motivation til at udleve deres hobby eller opnå deres mål på.  Forskydning kan også ses i det, jeg vil kalde overgangsobjekter. Fx at når barnet skal begynde i vuggestue, børnehave mv., og oplever separationsangst fra moren, så kan det få sin yndlingsbamse med sig. Savnet og længslen – eller vreden og utilfredsheden – kan rettes mod bamsen fremfor mor (så ved du det som mor, hvis din datters bamse pludselig har fået prikket øjnene ud eller har “badet” i toilettet).

 

 

Forskydning vs. projektion

Jeg har tidligere skrevet om forsvarsmekanismen projektion, og der kan være visse ligheder mellem forskydning og projektion. I begge tilfælde er der tale om, at ubehagelige eller uacceptable følelser projiceres væk fra en selv og over på noget andet. 

Ved projektion projicerer man egne ubehagelige følelser over i en anden person  for dermed at blive overbevist om, at den anden person (A) har de følelser. Ved forskydning projicerer man egne ubehagelige følelser over i en anden person end den, der har forårsaget ubehaget i en.

Ved eksemplet med homofobi, som nævnt i indlægget om projektion, kan der dermed psykologisk være tale om både projektion og forskydning.

Projektion: Den ene part (A) projicerer sine følelser, som han ikke vil være ved (fx egen homoseksualitet), over i en anden person (B) og oplever nu, at den anden person (B) repræsenterer alt det, han (A) ikke bryder sig om. Kilden til ubehag er hos person A, men lægges over i person B. 

Forskydning: Samtidig kan den første person (A) forskyde sin aggression overfor, at hans far (C) fx forlod hans mor, fordi han blev homoseksuel, over på en helt anden person (B), der ikke har noget med det at gøre, men som tilfældigvis er homoseksuel. 

Kilden til ubehag er forårsaget af person C, opleves af person A, forskydes over i person B. I begge tilfælde er B uskyldig.

Okay, det er lidt kringlet, men jeg håber, I hænger i. Hovedpointen ved begge forsvar er, at følelser skydes uretmæssigt overfor på andre/andet.

 

Opsummerende er forskydning en forsvarsmekanisme, hvor der ses både mange hensigtsmæssige og mange uhensigtsmæssige eksempler på. Det kan i nogle tilfælde være hjælpsomt at rette sin frustration eller anden uønskede følelse andre steder hen, hvis det bidrager til bearbejdelsesprocessen – og det kan i andre tilfælde være skæbnesvangert.

Det er afgørende, at man ved brug af den ene eller anden slags forskydning bliver bevidst om det. Det er sgu så træls at gå og være vred på den forkerte.

 

 

Mia N

 

Du kan læse mere om forsvarsmekanismer her.

DEL

Del på facebook

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede indlæg

Mia N

Psykolog, bonderøv og amatørblogger

Jeg hedder Mia, er 34 år og oprindeligt nordjyde fra Hjallerup og Aalborg. Jeg bor nu på Nørrebro i Købehavn på tredje år med mine to marsvin og ca. 60 planter og elsker det. Jeg er uddannet psykolog og arbejder i psykiatrien. 

Her deler jeg de ting, der optager mig, og som gør mig glad.

Mia N

jeres favoritter
Udforsk
Støt planteværk (reklamelinks)

miasplantevaerk@hotmail.com

søg på bloggen