et bondegårdsliv i storbyen

Forsvarsmekanisme: sublimering

At udleve uacceptable impulser gennem en mere socialt accepteret aktivitet, fx sport

At blive verdensmester i boksning i stedet for at råbe af kæresten

 

I har på min Instagram valgt, at næste forsvarsmekanisme, jeg skulle beskrive, var sublimering.

 

 

Sublimering er en moden forsvarsmekanisme, der betyder, at personen mærker uønskede følelser (fx voldsom vrede) og deraf uønskede impulser (lyst til at angribe nogen), som h*n udlever på en mere socialt accepteret måde (fx at gå til boksning).

Det anses som en moden forsvarsmekanisme, da energien fra noget uhensigtsmæssigt bruges på noget hensigtsmæssigt i stedet. Dermed kan personen fungere på en mere socialt acceptabel måde. Det kan foregå på et ubevidst niveau, men forsvarsmekanismen er ikke som udgangspunkt skadelig. Tværtimod kan den være både gavnlig og belønnende.

 

Sublimering i hverdagen (som kan være hensigtsmæssig)

Det sker ofte, at vi mærker uønskede følelser og impulser – det kan ikke undgås. Graden af ubehaget afspejler graden af impulsen til at gøre noget ved det. Jo større angst, jo større trang til at flygte, kæmpe eller spille død. Vores impulser kan ofte være intense, og det kan være svært at finde ud af, hvad der har udløst dem. Vi er dog samtidig styret af et behov for at passe ind og blive accepteret, og for at blive det, følger vi samfundets normer for acceptabel adfærd. Psykologien i sig selv handler endda overordnet om hele tiden at omdanne uhensigtsmæssige impulser til nogle, der er mindre skadende, både for dig selv, dine nærmeste og for samfundet. Det er det, sublimering handler om. Energien i lidelse, impuls eller behov, der ikke kan opfyldes, omdannes til drivkraft i en bestemt aktivitet.

Eksempler kan være:

  • Impuls til at skælde sin partner ud – tager i træningscenter
  • Sult (spiseforstyrret) – bager og laver mad til andre
  • Tanker om at blive skilt fra sin partner – arbejder mere og mere
  • Voksende følelse af tristhed – skriver poesi eller laver kunst

 

Derudover er der den evige single, der kaster al sin kærlighed på sine kæledyr. Jeg kender personligt overhovedet ikke til denne, men den lyder interessant.

 

 

Det er, som skrevet, ganske hensigtsmæssigt med en vis grad af sublimering, og de fleste af os sublimerer det meste af tiden. Problemet er, at for meget sublimering er opskriften på stress og udbrændthed. Det kan derfor være vigtigt at være nysgerrig på sine egne sublimeringer og finde roden til disse. Ellers kan forsvarsmekanismen desværre blive dysfunktionel.

 

Dysfunktionel sublimering

Som mange andre forsvarsmekanismer, forvrænger sublimering virkeligheden. Fokus fjernes fra den oprindelige smerte, behov, følelse mv. og lægges på noget andet. Når dette sker ubevidst som en form for selvbeskyttelse, kan der være intens modstand mod at opdage forsvarets kerne. Ægtemanden kan arbejde mere og mere og ende med at forsømme sin familie, fordi han inderst inde ikke er lykkelig derhjemme, men han mener selv, at det er vigtigt at tjene til føden og være økonomisk forberedt på svære tider. Han afviser at lytte til, at han arbejder for meget, og han føler ikke, det anerkendes, at han lægger så stor en indsats på jobbet ”for familien”. Det er ikke svært at forestille sig, at dette ikke gavner nærhed og tillid i relationer.

 

 

Sublimering vs. forskydning

Ved forskydning rettes uønskede følelser og impulser mod et konfliktfyldt objekt mod et mindre konfliktfyldt, men lignende objekt. Et typisk eksempel er at vrede mod chefen rettes mod konen. Der er stadig tale om samme slags følelse og handling, og der er tale om en nær relation, men objektet (konen) er mere tryg for personen. Handlingen kan dermed, modsat sublimering, fortsat være socialt uacceptabel og konfliktfyldt.

 

Det hele handler dermed om balancen ift. hvor meget, personen sublimerer. En god måde at være nysgerrig er at se på, om der er noget, man gør meget. En aktivitet, man dyrker, en interesse, en slags relation (fx til marsvin – helt tilfældigt eksempel). Ligger der mon noget bag? At opdage det gør, at forvrængningsbrillerne kan tages af, og personen kan være mere i kontakt med sine sande følelser. Det betyder ikke nødvendigvis, at aktiviteten er dysfunktionel eller skal stoppes – men at den ubevidste benægtelse af egne følelser kan bremses.

 

 

Mia N

 

Du kan læse mere om forsvarsmekanismer her.

DEL

Del på facebook

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede indlæg

Mia N

Psykolog, bonderøv og amatørblogger

Jeg hedder Mia, er 34 år og oprindeligt nordjyde fra Hjallerup og Aalborg. Jeg bor nu på Nørrebro i Købehavn på tredje år med mine to marsvin og ca. 60 planter og elsker det. Jeg er uddannet psykolog og arbejder i psykiatrien. 

Her deler jeg de ting, der optager mig, og som gør mig glad.

Mia N

jeres favoritter
Udforsk
Støt planteværk (reklamelinks)

miasplantevaerk@hotmail.com

søg på bloggen