Planter og alt det andet "værk",
der interesserer mig

Postkort fra Roskilde Festival 2022

Årets Roskilde Festival har været 3 år undervejs og længe ventet. Stemningen, frihedsfølelsen og vores tenthouse, der passer perfekt til, at jeg fylder 36 år i år og har en ryg som en 80årig.

Her er en hilsen fra et varmt telt på Roskilde festivals tredje musikdag.

 

Min indtræden på festivalpladsen blev en halv dag forsinket grundet dyrlægebesøg, så jeg gik desværre glip af at træde ind på selve koncertpladsen kl. 17 sammen med 130.000 andre. Til gengæld blev jeg mødt af en af mine yndlingsmennesker, min veninde, der stod klar ved shuttlebussen med to gule sommerdrinks. At hendes kæreste tog min kuffert, gjorde det kun endnu bedre.

 

 

Jeg skulle ind på Camping East og finde mig til rette i vores luksustelt, der er lige så fint, som jeg husker det fra festivalen for 3 år siden. Det er hævet over jorden, har en indbygget madras, en lille boks til værdigenstande og strøm. Der er også en slags *random byggemateriale, der minder om rigtigt tykt pap*-vægge, som absorberer noget af solens varme, så det ikke bliver 1000 grader om morgenen. Kun 500. Hilsen mig i går morges, der havde en nærdødsoplevelse i teltvarmen, mens teltet bagved os spillede Fede Finn og Funny Boys på repeat.

 

 

Vi har søde naboer. På den ene side er Mette, der er psykologilærer, på den anden side er to svenskere. Den ene hedder Ole og har understreget, at det IKKE udtales Ole men ”Oooola”. Vi forstår ikke noget af, hvad han siger, så vi øver vores nikke-og-sige-ja-ansigter. Jeg er bedre til norsk. Eller Thai for den sags skyld.

Sammen med Mette bor der også et par, som ligesom min ene nabo på Nørrebro, har stemmer, der kan skære igennem luft, knogler og metal. De taler SÅ HØJT. Til gengæld er de flinke, og da jeg byggede en iglo ud af en festivalstol og min sovepose for at få noget skygge, efterlignede de det. To glade igloer i Camping East.

Vi har talt med en sød (og virkelig flot) italiener, tre fyre, der ikke ville sige, hvor de kom fra og svarede ”Papua New Guinea” til alt og Morten og Christian, som vi støvede op i køen til noget cremet pasta. Christian iført en klovnemaske og en stor pels.

Lige min type.

 

 

Der bliver glad råbt skål alle vegne, og der er en hjemmelavet slip and slide, hvor folk glider hen over en pressening med sæbevand for derefter at drikke shots. Jeg ville helt klart komme til at lave en mavepumper, hvis jeg forsøgte det.

Ligesom i mit indlæg At opleve det bedste i mennesker på rejser, så er alle bedste venner fra første sekund. Jeg fik flere bedste venner, da vi ragede over, at der ikke var sat vandposter op, og vi skulle gå i evigheder for at finde det. En ældre kvinde var klar til at slås med festivalvagterne over det, så jeg måtte give lidt akut kriseterapi.

 

 

Toiletsituationen synes ringere i år, men jeg tror, jeg bare er blevet magelig efter Northside Festival, hvor toiletterne var større, og der var fine vaske med luksushåndsæbe udenfor. Toiletterne er hundrede gange bedre end de tidligere blå plastictoiletter med hul i jorden, amen, men ingen toiletter er immune overfor folks morgen-tømmermændsmaver.

 

Veggietoast fra Hjaltes

 

Pizza fra Gorms

 

For at gå videre til noget rarere: maden. Den bedste mad, jeg har fået indtil videre, er veggietoast. Toast med ost, svampe og kærlighed. Også pizza fra Gorms holdt standarden og smagte fantastisk.

Veggiemasala var lidt smagløs, og veggieburger havde for tørt brød. Missionen senere i dag er, naturligvis, at finde tarteletter. Så er min lykke virkelig gjort.

 

 

Jeg skal høre Saveus og Thomas Helmig i dag, og jeg har hørt Post Malone, TLC og Dua Lupa. Endnu vigtigere så har jeg fundet en Hello Vintage-butik på pladsen og købt den fedeste genbrugsblazer med blomsterprint og prikker. Den skal jeg have på i dag.

 

 

På den igen!

 

Mia N

 

 

 

image_print

DEL

2 reaktioner

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Relaterede indlæg

Mia N

Psykolog, bonderøv og amatørblogger

Jeg hedder Mia, er 35 år og oprindeligt nordjyde. Jeg bor nu på Nørrebro i Købehavn på fjerde år med mine marsvin og utallige planter og elsker det. Jeg er uddannet psykolog og arbejder i psykiatrien. 

Her deler jeg de ting, der optager mig, og som gør mig glad: alt fra planter og oplevelser i Danmark til gyserfilm og test af virkeligt underligt slik.

Velkommen!

Mia N

jeres favoritter
Udforsk
Støt planteværk (reklamelinks)

miasplantevaerk@hotmail.com

søg på bloggen