Nyt upcycling initiativ Réviv Studio redesigner smykker, og det er godt for både humøret og klimaet
Indlægget indeholder REKLAME
Et af hovedtemaerne på Planteværk er genbrug og bæredygtighed, og jeg bliver altid overordentligt begejstret, når jeg hører om nye projekter indenfor denne ramme. En af mine store kærligheder er Det Kollektive Klædeskab, hvor medlemmer deler én stor garderobe og bytter tøj med hinanden. Som det kendte ordsprog, der står spraymalet på en bygning på Nørrebro:
”One man’s trash is another man’s treasure”.
Réviv Studio
Det Kollektive Klædeskab har indgået et samarbejde med Réviv Studio, så det nu ikke blot er tøj, sko og tasker, der er mest fokus på, men også smykker. Det har altid været muligt at aflevere sine brugte smykker i Klædeskabet, få point og bytte til andet, og jeg har ofte benyttet mig af det. Dog kan det være et lidt småt udvalg af lækre smykker blandt andres aflagte. Jeg ved i hvert fald, at mine smykker fra 2001 ikke er noget, mange i dag ville finde attraktive (men til halbal i Vodskov ownede jeg det look).
Sarah-Niamh Twomey-Madsen
Dér kommer Sarah-Niamh Twomey Madsen ind i billedet. Hun startede nemlig Réviv Studio under Covid-19 pandemien. Under nedlukningen fik hun ideen til at indsamle gamle smykker og give dem nyt liv gennem re-design. Konceptet er håndlavede smykker af upcycled materialer, der fortæller en unik historie. Alt arbejde bliver lavet i hånden i Danmark, og forsyningskæden bliver hele tiden udviklet til at være så bæredygtig som muligt.
Jeg har selv holdt øje med smykkerne på Réviv, som har et elegant og ”beachy” look med farverige perler. Smykkerne er one of a kind og har en historie, og det kan jeg godt lide.
Nogle af mine favoritter hos Réviv er:
Obs. da smykkerne er one of a kind, er det ikke muligt at bestille præcis disse smykker igen, når først de er solgt. Hold derfor øje på hjemmesiden for at se aktuelle smykker. Nogle gange er det også muligt, at Sarah kan lave lignende smykker. Alt afhænger dog af, hvilke smykker der indleveres.
Indlægget indeholder REKLAME
Mia N
En reaktion
Sikke en god ide, vil kigge på deres hjemmeside 🤩