et bondegårdsliv i storbyen

Sidst sete film #1

La vie d’Adele, Promising Young Woman og Peninsula: Train to Busan 2

 

La vie d’Adele eller Blue is the warmest color (2013, fransk)

Semi-pornofilm med kvindeligt par om den første forelskelse og rigtig meget spaghetti bolognese

Genre: Drama, romance

Kan ses på: Filmstriben.dk, Blockbuster

IMDB: La vie d’Adele

Jeg kan ikke huske, hvor jeg faldt over denne film, men sikkert en lørdag nat, hvor jeg startede med at google nye gyserfilm, jeg skulle se og endte med at se på blæksprutter på YouTube. Anyhow, så fik denne film ros, og jeg kan godt lide film med fokus på relationer og personlig udvikling.

Filmen var god. Den skildrer teenagelivet med alt, hvad det indebærer af forvirring, venskaber, seksualitet og hjertesorg. Plus så meget spaghetti bolognese, at selv jeg, der er vegetar, fik lyst til det og måtte lave en linse-version, der bare slet ikke var lige så god som den originale (hvem husker ”bololinse” fra Gift ved første blik?).

I filmen bor hovedpersonen Adele hjemme hos sine forældre, og hendes fars signaturret er spaghetti bolognese, som hun spiser på en ret ulækker måde, og alligevel får man lyst til det. Adele møder en ung Emma, som hun forelsker sig i, og man følger deres relation på godt og ondt. Inklusiv mange, mange sexscener, som virkelig ikke sparer på detaljerne. Det skader ikke filmen, men jeg vil give den en ”viewer discretion is advised”, både ift. sexscenerne, eller hvis du ligesom mig er sensitiv ift. den måde, andre spiser på.

God, inspirerende, har dybde og kan anbefales.

(4 stjerner)

 

 

Promising Young Woman (2020)

Light udgave af Kill Bill i en #metoo tid

Genre: Drama, thriller, crime

Kan ses i: Biografen

IMDB: Promising Young Woman

Smukke Carey Mulligan, som jeg girlcrusher lidt på, særligt efter The Great Gatsby (2013), spiller Cassandra, som grundet en nær venindes grænseoverskridende oplevelse, har set sig sur på mandekønnet og vil hævne sig. Hun tager derfor aften efter aften i byen og spiller stangstiv mhp. at se, hvordan mænd reagerer overfor en temmelig forsvarsløs kvinde (nogen, der kan huske Pharfars udtryk”fissekiggermænd”?). Mændene får hende med hjem, og det kommer de til at fortryde.

Filmen er på én gang overfladisk og alvorlig, og det er på én gang godt og forvirrende. Jeg så den for hævn-aspektet og forventede lethed og kick-ass kvinder, og det fik jeg, men jeg fik også stillet nogle relevante spørgsmål ift., hvordan vi skal forholde os til hele victimblaming- og metoo-kulturen. Det er vigtigt, og det er på én gang hele filmens præmis og på samme tid et genreskift, der ændrer filmen. Jeg ved ikke, hvad jeg skal mene om det, men jeg var alligevel vild med filmen –  og stadig med Carey Mulligan.

 

 

Kan anbefales.

(3,5 stjerner)

 

 

Peninsula: Train to Busan 2 (2020, sydkoreansk)

Amerikaniseret og forvirrende forsættelse af zombie-mesterværket Train to Busan

Genre: Action, horror, thriller

Kan ses på: Blockbuster

IMDB: Peninsula

Jeg har længe udskudt at se denne film, selvom jeg opsnuser alle gyser/horror/zombiefilm og ser dem indenfor 3 sekunder af, at de er udgivet, men jeg havde en bad vibe omkring den. På diverse filmforaer på Reddit blev den ikke taget varmt imod, og jeg havde ikke lyst til at forurene mit gode indtryk af dens forgænger, Train to Busan. Desværre med god grund.

Der er masser af zombier deri, og jeg elsker den måde, folk ligesom springer op som aggressive zombieakrobater, når de er blevet bidt og forvandles. Jeg er også fan af alle film, der skildrer ødelagte, øde storbyer efter katastrofer. Jeg er dog ikke vild med, når det tager mig alt for længe at forstå persongalleriet, samt hvordan filmen hænger sammen med 1eren.

Jeg kom til at falde i søvn omkring 4 gange undervejs, måske fordi jeg så den kl. 3 om natten, men zombier plejer sgu da at holde mig vågen?

Forvirrende og halvfesen. Se den ikke, når du er træt.

 

(2,5 stjerner)

 

Mia N

DEL

Del på facebook

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede indlæg

Mia N

Psykolog, bonderøv og amatørblogger

Jeg hedder Mia, er 34 år og oprindeligt nordjyde fra Hjallerup og Aalborg. Jeg bor nu på Nørrebro i Købehavn på tredje år med mine to marsvin og ca. 60 planter og elsker det. Jeg er uddannet psykolog og arbejder i psykiatrien. 

Her deler jeg de ting, der optager mig, og som gør mig glad.

Mia N

jeres favoritter
Udforsk
Støt planteværk (reklamelinks)

miasplantevaerk@hotmail.com

søg på bloggen