”De er altså ikke ret gode”, lød det hviskende ovre fra reolen med vitaminer. Jeg stod i Bilka Ishøj med en hårspray på tilbud til 5 kr. ”Er de ikke?” svarede jeg den ældre dame med hvidt hår og mundbind. ”Nej, jeg bruger dem, og de lugter underligt og er ikke ret holdbare”.
”Øv. Men de koster jo kun 5 kr.”
Kvinden kom nærmere og bøjede sig ned. ”Snif lige til mit hår”. Jeg kiggede rundt, som om jeg gjorde noget kriminelt, trak mit mundbind lidt ned og sniffede til den fremmede kvindes hvide hår. Det duftede godt. Af blomster og hårspray. ”Ej, det dufter da godt”, sagde jeg.
”Ja. Okay. Jeg køber en mere”-