et bondegårdsliv i storbyen

Vandskaden på 3.

Omkring midnat bankede det på ruden inde i mit soveværelse, der vender ud mod gården. Min automatreaktion som introvert er at gemme mig. Efter lidt tid gik jeg ind og løftede gardinet lidt, og der stod min overbo og bankede. Jeg skyndte mig at slippe gardinet. Han så mig ikke. Tror jeg. Min overbo er min ærkefjende, fordi han holder fest hver eneste weekend. Ikke bare almindelige fester, men mikrofon ”1-2-3 tjek tjek”-banke på rør-kaste dåser ned på biler-smide skodder ud over altanen, som brænder hul i mine hynder-fester. Jeg har klaget over ham 3 gange, sendt politiet derop ad flere omgange og brugt utallige timer på at forestille mig at kaste døde fisk op på hans altan eller lime hans postkasse til med superlim. Da han stod udenfor, havde jeg selvsagt ikke lyst til at åbne.

Lidt efter ringede det på min dør, og der stod en ung kvinde udenfor. Det viste sig at være hans kæreste. ”Har du vand på dit badeværelse?”. Jeg tjekkede, og svaret var ja. Der løb vand i den eftertragtede farve ”morgen-urin” ud fra loftet og væggen. Hun forklarede, at der også var vand hos dem, og at det måtte være oppe fra deres overbo, men de kunne ikke få fat på hende. Hvad skulle de gøre? Jeg er ekspert i vandskader efter 5+  stk. på 3 år, så jeg forklarede: ”du skal ringe til viceværten, der er ond og giver dig lyst til at græde, så det tilknyttede VVS-firma, som nægter at hjælpe, derefter et selvvalgt VVS-firma med akutvagt, som kan fikse det, for at du til sidst må ligge i krig med bestyrelsen i flere måneder. Good luck”. Midt i det hele kom min overbo, DJ ”1-2-3”, og jeg fik næsten lidt angst.

Har du også en vandskade? Ej hvor ærgerligt. Vi ville bare advare dig, så du forhåbentligt ikke også blev ramt.”-venlig-venlig-venlig snak. Det var utroligt. Jeg var også mit mest venlige jeg. Vi havde åbenbart en usagt aftale om, at ingen af os nævnte, at jeg har som livsmission at få ham smidt ud af lejligheden.

Kl. 01.30 om natten ringede der på min dør igen. Der stod en høj, ældre VVSer med mundbind på. Han kom ind og vurderede skaderne, og begyndte så at tale om, at jeg havde en flot håndskrift (jeg fik hans arbejdsnummer), hvad jeg mon arbejdede med, at psykologer er så søde. Jeg syntes også, han kiggede et bestemt sted på min morgenkåbe, og det var ikke på chokoladepletten på ærmet.

Fra den oplevelse har jeg fået en vedblivende lugt af vådt træ i min lejlighed, en god historie og muligvis en LIDT bedre relation til min overbo. Indtil han igen spiller temaet fra Frækkere end politiet tillader 37 gange i træk. Alle ved, den kun kan klare max 3 gange.

 

Mia N

DEL

Del på facebook

En reaktion

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede indlæg

Cold fish in bed

Samtaler med de sidste 3 mænd, jeg kort har skrevet med på Tinder:   Mig: Hey X, how are you?

Mere

Mia N

Psykolog, bonderøv og amatørblogger

Jeg hedder Mia, er 34 år og oprindeligt nordjyde fra Hjallerup og Aalborg. Jeg bor nu på Nørrebro i Købehavn på tredje år med mine to marsvin og ca. 60 planter og elsker det. Jeg er uddannet psykolog og arbejder i psykiatrien. 

Her deler jeg de ting, der optager mig, og som gør mig glad.

Mia N

jeres favoritter
Udforsk
Støt planteværk (reklamelinks)

miasplantevaerk@hotmail.com

søg på bloggen