Alle de fisk, jeg så, da jeg snorklede på Maldiverne
ADVARSEL: Sidst i indlægget er der et billede af en leopardmuræne, som jeg personligt synes, er noget af det mest uhyggelige, jeg nogensinde har set. Hvis du ikke bryder dig om slangelignende leopardprikkede væsner, så er du advaret.
På Maldiverne, nærmere bestemt den lokale ø Thulusdhoo, snorklede jeg (og min vandskræk) for første gang i mit liv. Det var den fedeste oplevelse, og jeg vil helt klart snorkle igen i Thailand til august.
Havet var en helt ny verden for mig med så mange utroligt smukke fisk (og nogle uhyggelige). Jeg kunne ikke få nok af det, og jeg mærkede ikke ret meget til min vandskræk. Fiskene, rokkerne og hajerne hypnotiserede mig med deres farver og rolige svømmen.
Vi snorklede på henholdvis “Turtle Point” og “Manta Ray Point” og lidt på diverse strande rundt omkring øen. Du kan læse mere om priser på rejsen til Maldiverne her og se mere til dyrelivet på Maldiverne her.
Sidst på turen og fyldt med gode indtryk, købte jeg en lille bog, hvor jeg kunne identificere nogle af de mange fisk, jeg havde set. Jeg skriver navnene på engelsk.
Mine egne billeder er af dårlig kvalitet, da de er screenshots fra videoer (jeg er desværre kommet til at slette de fleste af mine billeder fra rejsen). Jeg har derfor ind i mellem suppleret op med fancy stock photos, der lader de smukke fisk og andre havdyr komme til sin ret.
Min personlige favorit er helt klart Scribbled Filefish. Værsgo!
Redtooth Triggerfish
Bignose Unicornfish
Sergeant Major Fish
Scribbled Filefish
Unicorn Fish
Moorish Idol
Parrot fish
Surgeon Fish
Orange Striped Triggerfish
Giant Clam (Tridacna Maxima)
Emperor Angelfish
Leopard Spotted Moray eel
Jeg så mange flere fisk, men det her var dem, jeg med sikkerhed kunne identificere. Derudover så jeg også:
Reef manta ray, Hawksbill sea turtle, Green sea turtle, Tawny nurse shark, Blacktip reef shark og Pantropical spotted dolphin. Af dem vil jeg dele et billede, der heldigvis ikke er blevet slettet. Det må være den største hav-oplevelse på Maldiverne: Hawksbill Sea Turtle (havskildpadde). Wow!
Hawksbill Sea Turtle
Hvis du har lyst til at se mere, kan du se mine stories fra rejsen på min IG (@mia_nbk).
Mia N