Hvordan går det med Planteværk efter 3 måneder?
Oversigt over mest læste indlæg, sidevisninger og kommentarer fra læserne
Jeg startede Planteværk d. 1. maj 2021, og den har i dag 3 måneders fødselsdag (som i øvrigt fejres med en konkurrence her)!
Tiden er gået utroligt hurtigt, og jeg anede ikke, hvor jeg og bloggen ville være efter 3 måneder. Ville den overhovedet få læsere? Ville jeg syntes, det var sjovt og hyggeligt, som jeg håbede på? Ville jeg kunne finde ud af det?
Jeg startede den for at have mere fokus på de ting, der gør mig glad, og så mit arbejde som psykolog ikke kommer til at fylde alt for meget. Planteværk handler for mig om at skabe mere balance mellem et spændende og alvorligt arbejdsliv og et let, kreativt og glædesfuldt privatliv. At “malke det”, som jeg har skrevet før. At forstørre glæden ved at have mere fokus på mine interesser.
Hvis andre ville læse med og give deres input, så var det bare endnu bedre! Jeg har nemlig de bedste følgere på Instagram og nu også herinde.
Det ER sjovt og hyggeligt, præcis som jeg håbede på! Jeg er ret så glad for min lille oase herinde, og jeg er stolt af, hvad jeg har bygget. Jeg har i gennemsnit lagt et blogindlæg ud ca. hver 2. dag, og indlæggene er blevet taget godt imod.
Bloggen er stadig helt ny og meget lille, og jeg er ikke nogen “professionel” blogger. Jeg har meget, jeg skal lære endnu. Derfor er der ikke så mange læsere endnu, men bare det, at 10 personer går ind og læser et indlæg, gør mig så glad! 10 personer! Det er mange i min optik. De kunne jo lave så meget andet.
Så TAK – tak, tak, tak for jeres tid, klik, interesse, delinger, kommentarer, kritik og ros.
STATUS EFTER 3 MÅNEDER
Mest læste indlæg
Plant Edition: Paradise Hotel – sæson 17 – 369 (Tusind tak til Miriam Poulsen for deling!)
Venner med en introvert – 256
Den jødiske kirkegård på Nørrebro – 243
Ting, der kun sker i film – 190
Tag med mig i plantecenter: Grønne Hjem Valby – 174
Mest kommenterede indlæg
Hvornår er det okay at sige nej? – 12
Indlæg udgivet i alt
104
Sidevisninger i alt:
6834
Sidevisninger pr. dag i gennemsnit:
75
Største reference (hvor læserne kommer fra)
Venterpaavin.dk (tusind tak til de to skønne kvinder på Venter på vin!)
Byer, læserne kommer fra
København (43 %)
Aalborg (5%)
Aarhus (4%)
Læsernes køn
Kvinder 72%
Mænd 28%
Læsernes aldersgruppe
25-34 år: 24%
65+ år: 22 %
Uddrag af kommentarer fra læserne
Jeg er fyldt med idéer til flere indlæg til bloggen, og jeg vil bestemt fortsætte med den, så længe den gør mig glad.
Lad os derfor krydse fingre for mange flere måneder endnu!
Mia N